Berlingske Business
17:41God weekend

Sådan blev bitcoins splittet i to, men steg i værdi

176573198.jpg

Kryptovalutaen bitcoin blev i august splittet i to for at efterkomme skaleringsproblemer og er efterfølgende steget kraftigt i værdi. Det er markedet, der taler, mener Danmarks førende bitcoin-ekspert

Det er er svært at forestille sig, at hvis du slår en flad femmer i to, så bliver de tilsammen 6 kroner værd. Men den digitale virkelighed fungerer ofte anderledes, end den vi kan hugge og stikke i, og således også for den digitale valuta bitcoin, der 1. august blev splittet i to og steg i værdi.

Ejede du i juli bitcoins, trådte du ind i august med lige så mange af de såkaldte bitcoin cash, der på mange måder er en klon af bitcoins. Men det betyder ikke, at du blev dobbelt så rig.

»Man kan sammenligne det med et aktiesplit. Hvis fx Mærsk splitter deres aktier i to med to forskellige kapitalklasser. Det betyder ikke, at de to nye bitcoins pludselig fordobler den værdi, man har i dollars, det betyder bare, at du nu har to enheder, som du kan sende rundt,« forklarer Lasse Birk Olesen, der er Danmarks førende ekspert inden for Bitcoins, til Ingeniørforeningens nye podcast Techtopia.

SINGAPORE INTERPOL WORLD CONGRESS

Ren udbud og efterspørgsel

For at forklare den ulogiske sammenhæng er vi nødt til at gå et skridt tilbage og forklare konstruktionen bitcoins, som du over internettet kan købe både flybilletter og restaurantbesøg for ligesom med normale kroner og ører. Det er en såkaldt kryptovaluta, som har eksisteret i 10 år uafhængigt af banker, centralbanker og gængs økonomisk politik.

Bitcoins bliver udstedt af computernetværk, der består af 10.000 forskellige computere, som kører den samme software, der blandt andet angiver, hvor mange bitcoins, der må udstedes og hvilke regler, der gælder for transaktioner.

Det er ren udbud og efterspørgsel siger Lasse Birk Olesen.

»Udbudssiden af det er det antal bitcoins, der udstedes af det her computernetværk. Og det står skrevet, at der pt hvert 10. minut skal udstedes 12 nye bitcoins. Det kan man ikke lige lave om på, og når man så en dag om et par hundrede år, når op på grænsen på 21 millioner bitcoins, så kommer der ikke flere,« forklarer han til Techtopia.

Efterspørgslen afhænger som med aktier og guld af, hvor mange der vil købe bitcoins, og hvad de vil give for dem.

»De bliver handlet på børser, hvor folk siger, de gerne vil købe eller sælge bitcoins til en bestemt pris, og så opstår der en markedskurs, hvor folk mødes,« forklarer Lasse Birk Olesen, der er medstifter af Danmarks første bitcoin-børs, Coinify, som i dag er Europas største.

26BUSPix-Tanja-Lind-Melsken.jpg

Skaleringsproblemer

Der er ifølge siden Coinmarketcap 16,5 millioner bitcoins i omløb til en samlet værdi af 68 milliarder dollars. Værdien er meget svingende, men generelt stigende, hvilket har skabt stor efterspørgsel på bitcoins.

Den store efterspørgsel har skabt et praktisk problem for kryptovalutaen, der ellers går gnidningsfrit fra hånd til hånd. For udover reglen om, at der maksimalt kan udstedes 12 bitcoins hvert 10. minut, er der også en regel for, hvor mange transaktioner, der kan verificeres hvert minut.

»Bitcoin har over de seneste år oplevet skaleringsvanskeligheder. At der har været rigtig mange, der gerne ville lave bitcointransaktioner, mens netværket kun kunne håndtere omkring 7 transaktioner pr. sekund,« siger Lasse Birk Olesen.

Han fortæller, at der var stor uenighed I bitcoin-miljøet, om man skulle fjerne grænsen på 7 transaktioner pr. sekund, eller om man skulle beholde den, og forsøge at skalere på andre måder. Disputsen endte i, at man udvidede den såkaldte blocksize, som afgør hvor mange transaktioner, der kan laves pr. sekund, så man med Bitcoin Cash kan lave otte gange så mange transaktioner, som med den gamle bitcoin. Skaleringsproblemet blev hermed løst.

CURRENCY-BITCOIN/

Ligesom et aktiesplit

Og så er vi tilbage til det med udbud og efterspørgsel og sammenligningen med et aktiesplit fra Mærsk. Bitcoin-splittet gjorde, at den gamle bitcoin i første omgang faldt en smule i værdi fra 2800 dollars til 2700, mens bitcoin cash-værdien indfandt sig på omkring 400 dollars.

»Man fik to valutaenheder med hver sin værdi. Så man blev ikke dobbelt så rig, man fik bare dobbelt så mange enheder. Men de to enheder havde tilsammen ikke samme værdi som den gamle enhed. I det her tilfælde blev du faktisk lidt rigere,« forklarer Lasse Birk Olesen.

Fortjenesten er dog vand i forhold til den stigning bitcoin har haft i 2017. Ved indgangen af 2017 stod den i 950 dollars, mens den på Coinfify står til 4125 dollars, hvilket tyder på at markedet har taget godt imod opsplitningen efter, hvad Lars Birk Olesen kalder en tøvende start.

Du kan høre hele podcasten på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

CURRENCY-BITCOIN/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen