Berlingske Business

Rubelfald koster Carlsberg millioner

Rubelfald koster Carlsberg millioner - 1
Foto:

Fjorten devalueringer på to måneder. Sådan ser situationen ud i Rusland og de mange devalueringer koster Carlsberg, der tjener gode penge på de russiske forbrugere, dyrt. Markedets tiltro til Carlsberg er dog intakt.

Den russiske centralbank har travlt. Banken devaluerede tidligt mandag for fjortende gang rublen i forhold til den kurv af dollar og euro som valutaen værdisættes i forhold til. Og de mange devalueringer giver genlyd hos Carlsberg.

Det danske bryggeri menes efterhånden at hente mere end halvdelen af sin indtjening på det russiske marked, og derfor kan det mærkes, når rublen falder.

Med dagens devaluering er rublen på godt to en halv måned faldet 18,3 procent.

Omregner man det til kroner og ører, med udgangspunkt i Carlsberg primære resultat for Østeuropa, der i tredje kvartal lød på 1,637 millioner kroner, svarer svarer den nuværende rubelkurs til 300 millioner kroner i tabt indtjening, når der veksles om til danske kroner.

Investorerne lader dog ikke til at tage de tabte millioner så tungt. Carlsberg-aktien steg godt to procent i dagens handel til kurs 204, og ifølge aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank er det fordi den svækkende rubel allerede er med i investorernes overvejelser.

Ingen negativ reaktion
”Vi ser ikke nogen negativ reaktion i aktien i dag, og det er formentlig fordi markedet har indregnet nogen devaluering i aktiekursen. Men isoleret set er det selvfølgelig negativt, at rublen bliver mindre værd,” siger Jens Houe Thomsen.

Hos Carlsberg ønsker man ikke at kommentere rubelfaldet indvirkning på resultatet.

”Vi følger kursudviklingen i alle de valuta vi operer i, og når vi når frem til den 18. februar vil vi fortælle, om regnskabet for hele koncernen, men vi kommenterer ikke på hvad en enkelt devaluering betyder for Carlsberg, ” siger Jens Peter Skaarup, international pressechef i Carlsberg.

Rublen faldt til 35,75 fra 35,30 i forhold til valutakurven, der består af 55 procent dollar og 45 pct. euro. I dollar faldt den til lige under 31 fra 30,5. Rublen ligger dermed i det laveste niveau i seks år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen