Berlingske Business

RTX Telecom har ondt i driften

RTX Telecom nedjusterer forventningerne til driftsresultatet, mens de estimerede omsætningstal præciseres. Det sker i forbindelse med regnskabet for de første ni måneder af selskabets skæve regnskabsår.

RTX venter nu et underskud af den primære drift (EBIT) for 2008/09 på 35-40 mio. kr. mod tidligere et underskud på 30 mio. kr.

Baggrunden for nedjusteringen er en ændring i forventningerne til selskabets omsætningssammensætning.

- Der er primært tale om en utilfredsstillende ordreindgang af IP-netværksløsninger til teleoperatører, blandt andet forårsaget af teleoperatørernes manglende finansieringsmuligheder, skriver RTX Telecom og peger på, at IP-produkterne er karakteriseret ved at have en høj margin.

Omsætningen ventes nu at lande på 220 mio. kr. mod tidligere 200-230 mio. kr. I regnskabsåret første ni måneder var omsætningen på 163,8 mio. kr., mens RTX i samme periode regnskabsåret forinden omsatte for 176,6 mio. kr.

Underskuddet før skat er i perioden vokset til 41,8 mio. kr. mod 24,9 mio. kr. året forinden. De likvide beholdinger er fulgt med underskuddet ned, idet de ved udgangen af perioden udgjorde 73,9 mio. kr. mod 97,3 mio. kr. et år tidligere.

For at få vendt den triste udvikling har RTX sagt farvel til omkring 40 medarbejdere.

Den fulde økonomiske effekt af den reduktion kommer til at slå igennem i fjerde kvartal, oplyser selskabet, der også vil være bedre til at sælge.

- Ledelsen har herudover igangsat og planlagt en række tiltag, der har til formål at skabe vækst i omsætning og indtjening, blandt andet ved udvikling og effektivisering af salg og marketing, ligesom der fortsat er fokus på reduktion af omkostninger samt sikring og forbedring af pengestrømme, hedder det i regnskabet. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen