Berlingske Business

Risiko for finansielt blodbad i London stiger

BRITAIN-EU-POLITICS-VOTE-BREXIT
Foto:

Milliarder vil gå tabt på Londons aktiebørs fredag, og udenlandske turister i Storbritannien kan se frem til at få flere pund mellem hænderne, når de veksler om fra deres egen valuta.

Sådan er situationen kort før klokken fem fredag morgen. Bookmakerne sætter en tårnhøj sandsynlighed for, at briterne forlader EU.

Med over 13 millioner af de forventede cirka 33 millioner afkrydsede stemmesedler talt op, hælder det mod, at et flertal stemmer for, at Storbritannien siger farvel til EU efter 43 års medlemskab.

"Forlad"-siden har et overraskende stort forspring med godt 51 procent mod knap 49 procent til "forbliv"-siden.

Og usikkerheden om udfaldet af den historiske afstemning giver sig udtryk i voldsomme udsving på de internationale finansmarkeder.

Så snart BBC, Sky News og andre medier melder om ny fremgang til EU-modstanderne, falder det britiske pund, og de såkaldte aktiefutures, der indikerer, hvordan børsen i London fredag åbner, tager et nyt dyk.

Aktuelt ligger det britiske aktiemarked til at falde med omkring syv procent fredag.

Pundet falder samtidig til under 1,40 dollar.

En dramatisk vending i lyset af et pund torsdag aften toppede i 1,50 dollar - det hidtil stærkeste i 2016. Holder kursen sig under 1,40 dollar er det ifølge Reuters det største fald nogensinde for den britiske valuta.

- Markederne er utroligt nervøse lige nu, og der er så afgjort udsigt til en korrektion (store fald, red.). Hvis "forlad" vinder, bliver der et blodbad for pundet i forhold til dollar, siger Joe Rundle, handelschef hos ETX Capital, til Reuters.

I Asien er aktiemarkederne også blodrøde. I Hongkong ligger kurserne fredag middag lokal tid cirka tre procent lavere.

Og både bookmakere og analytikere ser nu størst sandsynlighed for, at Union Jack ikke længere vil vaje foran EU's hovedsæde i Bruxelles.

Spiludbyderen Betfair sætter sandsynligheden for et britisk farvel til 86 procent, mens tv-stationen ITV's analytikere sætter sandsynligheden til 80 procent.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen