Berlingske Business

Rigmænd byder på Brøndby I.F.

Rigmænd byder på Brøndby I.F. - 1
Jesper Nielsen, storsponsor i Brøndby, er frontfigur for en gruppe af velhavende danskere, der foreløbig forgæves har budt på Brøndby. Foto:

En mindre gruppe danske velhavere, med storsponsoren Jesper Nielsen i spidsen, har afleveret et købstilbud på Brøndby I.F, erfarer Business.dk. Buddet er foreløbig faldet til jorden, men Per Bjerregaards dage som formand kan være talte.

Aktionærerne i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S får efter alt at dømme ikke muligheden for at tage stilling til det købstilbud, der for nylig landede på bestyrelsesformand Per Bjerregaards bord. En mindre gruppe af danske velhavere er ifølge Business.dk oplysninger gået sammen om at købe samtlige aktier i Brøndby.

Men købstilbuddet, som blandt andet ville medføre, at bestyrelsesformand Per Bjerregaard ville miste sin magtfulde post, kommer med stor sandsynlighed aldrig til afstemning blandt klubbens aktionærer.

Business.dk erfarer, at købstilbuddet er endt i en syltekrukke et sted ude på Vestegnen. Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi Jesper, der er klubbens storsponsor, er i stedet gået sammen med Per Bjerregaard om at finde en mere fredelig løsning, så man slipper for en stor offentlig ballade til skade for klubben, der de senere år har haft skuffende resultater både på og uden for banen.

Undgår ydmygende exit
Buddet vil ifølge Business.dk´s oplysninger være fordelagtigt for Brøndby-aktionærerne og overstige den nuværende kurs på 32,7 kr. pr. aktie. Med det nuværende kursniveau har Brøndby en børsværdi på godt 170 mio. kr.

Alligevel har Per Bjerregaard har ifølge Business.dks oplysninger afvist tilbuddet helt fra starten. Flere kilder fortæller til Business.dk, at bestyrelsesformanden gav denne afvisning til budgiverne uden at cleare det af med Brøndbyernes I.F. Fodbold Fond, der sidder på 7,8 pct. af aktierne – men på 43 pct. af stemmerne - i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S.

Per Bjerregaard er medlem af Brøndbyernes I.F. Fodbold Fond og repræsenterer den magtfulde fond i bestyrelsen for det børsnoterede selskab.

Per Bjerregaard indledt fredag en dialog med Jesper Nielsen, køber-konsortiets frontfigur, om at finde en anden løsning. En endelig løsning skulle ikke være på plads, men ifølge Busines.dk´s oplysninger går den foreløbige plan ud på, at Per Bjerregaard slipper for en ydmygende exit fra sit livsværk, mod at han til gengæld accepterer at fratræde sin formandspost i en ikke alt for fjern fremtid for i stedet at give plads til Jesper Nielsen fra hovedsponsoren Kasi Group.

Jesper Nielsen ønsker ikke at kommentere oplysningerne i denne artikel, men henviser til adm. direktør Hermann Haraldsson og bestyrelsesformand Per Bjerregaard, som det ikke lykkedes Business.dk at få fat på før publiceringen af denne artikel.

Fra tilbudsgivernes side så man et uudnyttet potentiale i Brøndby I.F., hvor der efter sigende skulle være stor støtte til den nye direktion under ledelse af Hermann Haraldsson, mens man mener, at Per Bjerregaards tid er forbi, hvilket budgiverne mener de seneste års magre resultater er et bevis på.

Det er uklart præcis hvordan Per Bjerregaard har håndteret købstilbuddet i forhold til den øvrige bestyrelse, men Business.dk erfarer, at købstilbuddet formodentlig har været behandlet på det hasteindkaldte bestyrelsesmøde søndag aften.

Ifølge Business.dk har Per Bjerregaard ikke involveret direktionen i købstilbuddet.

Finanstilsynet rykker ud
Bestyrelsen for et børsnoteret selskab er ikke forpligtet til at offentliggøre et ikke juridisk-bindende tilbud på selskabet, og kan godt i bestyrelses-regi afvise tilbud uden at informere aktionærerne herom. Hvis tilbuddet er juridisk bindende , skal fondsbørsen informeres om det afgivne bud og begrundelserne for, hvorfor man har afvist det.

Endelig kan Finanstilsynet, hvis et købstilbud kommer offentligheden til kendskab, og det påvirker kursdannelsen på selskabets aktie, rykke ud og bede om en orientering fra selskabets side, således at aktionærerne er informerede om, hvorvidt der er nye ejere på vej eller ej.

Hvis en bestyrelse vælger at takke nej til et tilbud på selskabets aktier, uden at spørge aktionærerne, kan selskabets bestyrelse risikere et sagsanlæg fra utilfredse aktionærer, hvis aktionærerne kan bevise overfor en dommer, at bestyrelsen ikke har varetaget loyalitetspligten i forhold til at tjene selskabets aktionærer.

Sagt på godt dansk, hvis en bestyrelse gentagne gange afviser pæne bud på selskabet, kan det være erstatningspådragende, hvis altså det vurderes, at bestyrelsen ikke har varetaget alle aktionærerne interesser, men derimod eksempelvis har varetaget egne eller andre interesser i forbindelse med afvisningen af buddet.

For to år siden bød et andet konsortium, med Peter Schemichel som frontfigur, også på aktierne i Brøndby. Det forsøg mislykkedes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen