Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Renterne er de laveste i 5.000 år

04BUSPix-ECB-190433.jpg
Den Europæiske Centralbank (ECB) har sikret lave renter, mens der er blevet pumpet milliarder ud på finansmarkederne. Nu er der en opbremsning forude. Foto: Boris Rössler/AFP

Det har været helt afgørende for opsvinget, at centralbanker verden over har sikret lave renter og rigelig likviditet, skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest.

De finansielle markeder følger den trend, som materialiserede sig allerede i starten af året. Stabil vækst, lave renter og masser af likviditet. Dette er opskriften på stigende børskurser, og sådan er det også gået.

Amerikansk politik er desværre blevet en slags realityshow, men heldigvis er der i den amerikanske kongres mange fornuftige politikere, der sørger for, at kun gennemarbejdede forslag går igennem. Af den grund er præsident Trumps mange hurtige forslag ikke blevet til noget, men i stedet bliver det fundamentale økonomiske kræfter, der styrer USAs økonomi. Og økonomien er mere stabil end nogensinde siden Anden Verdenskrig.

Helt afgørende for opsvinget har været, at centralbanker verden over sikrer lave renter og rigelig likviditet.

Samtidig hermed sikrer den globale konkurrence, at inflationen holdes i ro, ligesom konkurrencepresset giver virksomhederne behov for at effektivi­sere og reducere omkostninger ved brug af ny intelligent software og effektiv e-handel. Så selv i den nuværende situation, hvor den globale vækst er tre pct. og inflationen i gennemsnit to pct., vokser indtjeningen i mange globale koncerner med langt mere end fem pct.

Genrebilleder fra Nationalbanken

Dette giver på en og samme tid stabilitet og solid fremgang i indtjeningen. Og dette er forklaringen på, at vi ser stigende aktiekurser og fortsat høje obligationskurser. Næsten alle værdi­papirer og investeringskategorier stiger.

I figur 1 viser en grafik fra Deutsche Bank udviklingen i et indeks for gennemsnitlig værdiansættelse på alle aktier og obligationer, der handles i Nordamerika, Europa og Japan.

Grafikken viser tydeligt, at vi er på det højeste niveau nogensinde – og dette gælder i øvrigt også for ejendomspriserne i de samme lande.

Det betyder ikke nødvendigvis, at børskurser og ejendomspriser ikke kan stige mere, fordi den helt afgørende forklaring på stigningerne er, at alle verdens styringsrenter er fastsat på et historisk lavpunkt.

Der findes faktisk historisk dokumentation for udviklingen i renterne i det meste af verden lige siden 3.000 år før Kristus – jeg kan henvise til bogen »A History of Interest Rates« af Sidney Homer og Ricard Sylla.

Defem

Vi har opgørelser over renteniveauet fra det gamle Egypten, det antikke Grækenland, Romerriget, Middelalderen samt Det Britiske Imperium, og vi har også noterede obligationskurser fra hele den 500-årige periode, hvor der har været handlet obligationer på Europas børser. Man kan derfor med sikkerhed konstatere, at der på 5.000 år aldrig har været så lave renter som dem, vi ser i disse år. Disse lave renter – høje obligationskurser – er ikke et udtryk for en prisboble. De høje kurser er ikke skabt af euforiske obligationsinvestorer, men skyldes derimod en bevidst politik fra centralbankernes side.

De har nemlig eneretten til at trykke pengesedler og give kredit til banksystemet, hvorfor centralbankernes ledelser helt alene kan beslutte sig for styringsrenternes niveau, ligesom de frit kan opkøbe alle de obligationer, de ønsker via QE-programmer og dermed udøve betydelig indflydelse på obligationernes handelskurser og den effektive obligationsrente. Derfor kan man ikke sige, at obligationsmarkedet er i en prisboble – det er en pengepolitisk beslutning fra centralbankernes side, der har bragt os derhen, hvor vi er i dag.

Den amerikanske centralbank (Federal Reserve – Fed) har i starten af oktober måned besluttet at påbegynde salget af de mange obligationer. Til at begynde med vil man nedbringe med seks milliarder dollar månedligt for derefter gradvist at forøge nettosalget til 50 milliarder dollar månedligt. Dette skal sættes i forhold til Feds opkøbte beholdning, som er på 4.500 milliarder dollar. Den Europæiske Centralbank har i sidste uge besluttet at nedsætte sine opkøb fra 60 milliarder euro månedligt til 30 milliarder euro månedligt – ECB har indtil nu opkøbt for 5.100 milliarder euro. Så det tager lang tid, før dette slår igennem som rentestigninger.

Boliger

Faktisk er det i begyndelsen modsat – der er stadig nedadgående pres på obligationsrenterne, fordi ECB køber for 30 milliarder euro månedligt, mens det månedlige ny­­udbud af obligationer er på 10-15 milliarder euro. Dette er søgt illustreret i figur 2.

Når renterne er tæt på nul pct., er det jo indlysende, at børsnoterede aktier, som giver årlige udbytter på tre-fire pct., er attraktive.

Selv virksomheder, som ikke vokser og ikke forøger indtjeningen, men bruger det årlige overskud til udbyttebetaling, er på langt sigt bedre investeringer end statsobligationer, fordi de ved de nuværende renteniveauer giver et udbytte, der er større end renten.

Det eneste, som derfor kan ødelægge den nuværende udvikling på aktiemarkederne, er en global recession, som jo typisk rammer vækst, toplinje og indtjening i virksom­hederne. Så længe den globale vækst er stabil, er ejendomme også attraktive investeringer. Overalt i verden er ejendomspriserne – særligt i storbyer hvor folk gerne vil bo – steget markant.

Mest voldsomt ser det ud i Asien, hvor man både har lave renter og stigende lønniveauer. Man har det, som kan kaldes »det bedste af alle verdener« for boligpriserne: stigende lønninger, stor opsparing, lave renter og udlånsvillige banker.

Det er normalt den sikre opskrift på et forløb med høje boligpriser og en efterfølgende finanskrise.

I figur 3 er boligprisernes niveau sat i forhold til folks indkomster. I en traditionel forsigtig bank vil man sjældent godkende lån til boligkøbere, hvis boligens pris overstiger årsindkomsten med mere end fem-otte gange. Bemærk derfor, at boligpriserne i flere kinesiske byer er på 40 gange årsindtægten for køberne. Boligpriserne i Kina udgør p.t. den mest alvorlige prisskævhed i verden. Bemærk i øvrigt også, hvor høje bolig­priserne er i London, Rom og Moskva.

I Japan havde man i 1989 verdens højeste priser på aktier, obligationer og ejendomme. Det var den største prisboble nogensinde – som endda samtidig ramte alle de tre store investeringskategorier.

Dette er ikke tilfældet i dag. Japan har ikke længere de højeste ejendomspriser, og aktierne er ligefrem billige i Japan med P/E-værdier under det historiske gennemsnit på 17.

128896511.jpg

Dette skyldes formentlig, at mange investorer har forladt Japan pga. den lange finanskrise og den lave BNP-vækst. Mange investorer frygter fortsat Japans lave vækst og store gæld. Men måske er forbedringer på vej. Væksten er nu over en pct., og gældsætningen er måske ved at bremse lidt op. I figur 4 er vist den statslige gæld i procent af BNP, og en lille forbedring synes på vej, selv om det er for tidligt at konkludere noget.

I USA er der til gengæld ingen tvivl om, at næsten alle investorer har ubegrænset tillid til de nye fremadstormende tech-virksomheder, som gør brug af internethandel og indfanger forbrugeren via app-løsninger. Forrest ligger Amazon med en markedsværdi på nu 528 milliarder dollar. Virksomheden har en indtjening på godt 1,9 milliarder dollar i de seneste 12 måneder – så dermed er P/E-værdien for aktien på omkring 270.

Mere bemærkelsesværdigt er det, at Amazons omsætning vokser med omkring 30 pct. årligt, uden at indtjeningen følger med. Overskuddet var året før på 2,1 milliarder dollar, så der er tilsyneladende tale om ti pct. fald i indtjeningen.

Som det fremgår af figur 5, er markedsværdien for Amazon alligevel på 528 milliarder dollar, mens værdien af samtlige børsnoterede virksomheder inden for detailhandel i USA er på omkring 800 milliarder dollar. I denne øvrige gruppe af virksomheder indgår bl.a. Walmart, der har en omsætning på næsten tre gange det niveau, Amazon ligger på.

Som før skrevet er dette et tydeligt tegn på, at aktiemarkedet er kommet ind i den sidste fase, inden et toppunkt nås. Når alle investorer tror, de ved, hvem der »vinder«, og køber disse aktier uden tanke på værdiansættelsen, så er vi kommet tæt på en aktietop.

Men husk, der kan sagtens gå yderligere to år, før vi når denne aktietop, fordi renterne er så lave, og alternativet til aktier ikke rigtig er til at få øje på.

I en langsigtet portefølje skal man derfor fortsat have en pæn aktieandel, og bedst er det, hvis man holder sig til de traditionelle aktier, som er lidt billigere end de nye vinderaktier.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for blandt andet aktieområdet

526745194.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen