Berlingske Business

Renter er sat på standby

Der er lagt op en flad renteudvikling, når det danske obligationsmarked åbner onsdag.

 De amerikanske renter er slået bak for fjerde børsdag i træk i den asiatiske handel onsdag morgen, men niveauet svarer i store træk til det gældende ved dansk børslukketid tirsdag.

Frygten for, at de amerikanske politikere ikke kan enes om at forhøje det amerikanske gældsloft er atter blevet et vigtigt tema på obligationsmarkedet. I Europa er gældskrisen modsat lettet lidt siden nytår. Handlerne ventes dog at have fokus på dagens auktioner over nye portugisiske obligationer samt tal for handelsbalancen i Italien.

Renten på den toneangivende, 10-årige, amerikanske statsobligation ligger onsdag morgen 2 basispoint lavere end tirsdag på 1,82 pct. Tirsdag faldt den amerikanske rente med 1 basispoint.

Den tilsvarende danske rente nåede både at falde og stige i løbet af tirsdagen, inden en sivende risikoappetit ud på eftermiddagen gav et rentedyk på 3 basispoint til 1,57 pct. for den toneangivende, 10-årige statsobligation.

Risikoappetitten er dog bedret siden, og Wall Street, der lå lavere ved dansk lukketid, sluttede tirsdagens handelssession med stigninger i to ud af de tre toneangivende aktieindeks.

Der kommer onsdag nyt om forbrugerpriserne i eurozonen. Tyskland sælger 10-årige obligationer, og i USA er der en del nøgletal på programmet, herunder nyt om forbrugerpriserne, NAHB's boligindeks samt industriproduktionen. De amerikanske forbrugerpriser ventes at være uændrede på månedsbasis i december, industriproduktionen ses stige med 0,3 pct. ligeledes i december, mens NAHB's boligindeks formentlig steg til 48 i januar fra 47 december. Alle konsensustal er indsamlet af Bloomberg News.

I Europa ventes forbrugerpriserne at være steget med 0,3 pct. på månedsbasis og 2,2 pct. på årsbasis.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen