Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Renten falder og sætter bundrekord

USA-STOCKS/
Ved markedsåbning bliver den toneangivende tiårige danske statsobligation handlet med en rente på 0,03 pct., hvilket er 4 basispoint lavere end mandagens renteniveau. Desuden tangerer den niveauet den tidligere bundrekord på 0,05 pct. fra februar 2015. Arkivfoto: NY Stock Exchange Foto:

Det danske obligationsmarked er tirsdag åbnet med rentefald - og det i et omfang, som betyder, at den tiårige statsrente aldrig har været handlet lavere.

Ved markedsåbning bliver den toneangivende tiårige danske statsobligation handlet med en rente på 0,03 pct., hvilket er 4 basispoint lavere end mandagens renteniveau. Desuden tangerer den niveauet den tidligere bundrekord på 0,05 pct. fra februar 2015.

Op til handelsstart var udsigten til rentefald ventet, idet der var udsigt til negativ stemning på aktiemarkedet, som ofte kan være en retningspil for rentefald på obligationsmarkedet.

Billedet med faldende statsrenter gør sig også gældende i andre dele af Europa, hvor der er rentefald i lande såsom Frankrig, Tyskland og Sverige. Derimod er der stigende renter i eksempelvis Italien, Spanien og Portugal.

FLERE NØGLETAL I FOKUS

I løbet af tirsdagen bliver der præsenteret en stribe nøgletal fra begge sider af Atlanterhavet. Fra det europæiske kommer der blandt andet statistik for detailsalget og PMI-tal, hvor man har vejret stemningen hos virksomhederne.

- Detailsalget for maj ventes at stige trukket af de tyske tal, som vi allerede har fået. Dernæst vil ECB's statistik over udlån- og indlånsrenter kunne tiltrække sig lidt opmærksomhed nu, hvor "brexit" har fået investorerne til at forvente en snarlig pengepolitisk lempelse.

- Vi forventer dog ikke de store markedseffekter af tallene, ligesom vi fastholder, at ECB først lemper igen i december, om end risikoen, for at de kommer før, absolut er til stede, siger seniorstrateg Tine Choi fra Nordea i en skriftlig kommentar.

Fra det amerikanske kommer der statistik over fabriksordrer og varige goder, mens investorerne også kan høre nyt fra den amerikanske centralbank, da William Dudley, som er bankens chef i New York, holder en tale, der muligvis kan give indikationer om, hvornår banken næste gang hæver renten og dermed strammer pengepolitikken.

Ifølge Nordeas seniorstrateg er det imidlertid ikke forventningen, at hverken tallene for ordreindgang af varige goder eller talen kan rykke væsentligt ved markedsudviklingen - hvis de altså ikke kommer med store overraskelser.

- Begge dele skal skeje voldsomt ud til den ene eller anden side, idet investorerne fra nu vil begynde at stille skarpt på onsdagens mødereferat fra den amerikanske centralbank og siden hen jobrapporten fredag, siger Tine Choi.

Efter at markedet i USA mandag var lukket på grund af fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag, er der igen tirsdag åbnet for handlen. Tirsdag morgen bliver den toneangivende tiårige amerikanske T-bond handlet med en rente på 1,40 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 4 basispoint lavere end fredagens slutniveau.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen