Berlingske Business

Rekord på amerikansk aktiemarked trods negative boligdata

De tunge aktier i det amerikanske Dow Jones Industrial Average indeks lukkede mandag i endnu en rekord, mens det teknologitunge Nasdaq krydsede 4000 for første gang i 13 år.

Investorerne trak sig dog generelt en anelse tilbage i dagens løb, efter lidt smådårlige data fra boligmarkedet.

Dow Jones Industrial Average lukkede med en stigning på 0,1 pct. i rekorden 16.072,54. S&P 500-indeks sluttede med et fald på 0,1 pct. i 1802,48, efter at have sat rekord fredag. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med en stigning på 0,1 pct. i 3994,57.

De amerikanske futures handles med stigninger på 0,1-0,2 pct. i Asien tirsdag morgen.

- Markedet er ikke nødvendigvis over-købt, men sandsynligvis moderat mæt. Det er nok svært at forestille sig, at markedet har et fortsat stort potentiale, medmindre der er en fortsat positiv fuld indtjening og økonomisk vækst. Aftalen med Iran tager noget af risikopræmien ud af markedet i det mindste for en tid, siger investeringsrådgiver Cam Albright fra Wilmington Trust i Delaware til Bloomberg News.

Investorerne fik lidt at tygge på, efter at et sæt smådårlige data fra boligmarkedet ramte Wall Street. Antallet af igangværende bolighandler i USA faldt med 0,6 pct. i oktober sammenlignet med måneden før, hvilket var en gedigen overraskelse, da økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet en stigning på 1,0 pct.

Fra selskaberne kom der nyt fra giga-detailkæden Wal-Mart. Kort før børsens åbning meddelte selskabet, at Doug McMillon bliver ny topchef for det enorme net af forretninger. McMillon kommer fra en post som chef for selskabets internationale forretninger, og han overtager sædet fra Mike Duke, der går på pension i februar. Investorerne tog positivt mod nyheden og sendte aktien 0,8 pct. op.

Fra tech-sektoren offentliggjorde Apple købet af den israelske virksomhed Primesense, som laver bevægelsessensor-teknologi. Prisen anslås til omkring 350 mio. dollar. Apple-aktien steg 0,8 pct.

Førstnævnte fordi selskabet fredag introducerede sin nye spillekonsol, Xbox One, i 13 forskellige lande. Lørdag oplyste Microsoft, at der på mindre end ét døgn var blevet solgt over 1 million eksemplarer af efterfølgeren til Xbox 360. Lanceringen kommer kort tid, efter at Sony satte sin Playstation 4 i handlen i USA og solgte lige så mange eksemplarer.

Investorerne var ude med riven efter selskaberne i den mere diffuse ende af it-sektoren. Twitter, som debuterede på børsen tidligere på måneden, fik et hak i tuden på næsten 5 pct., mens LinkedIn, Groupon og Pandora også fik kærligheden af føle med kursfald på op til 4,5 pct.

Til gengæld var der bud efter sundhedspleje-selskaberne. Kopiproducenten Mylan avancerede 3,6 pct. og Biogen Idec steg 3,6 pct., mens DaVita Healthcare Partners øgede hele 8,9 pct.

Novo Nordisk fik også lidt glæde af investorernes bevågenhed. Koncernens ADR'er steg 0,1 pct. til 172,66 dollar, og med en dollarkurs tirsdag morgen på 5,5115 kr. svarer det til 951,62 kr. Det er dog markant under slutniveauet i København, hvor aktien mandag lukkede i 957 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen