Berlingske Business

Regnskabsstorm i USA skaber uensartet stemning

De amerikanske markeder åbner uensartet efter en lang række regnskaber fra flere store virksomheder.

Regnskaberne kommer fra både den finansielle og industrielle sektor. I den positive retning trækker Citigroup og IBM, mens Bank of America, General Electric og Google alle åbner lavere.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 1,11 pct. højere i 8.711. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,2 pct. lavere i 1881.

Citigroup aflagde regnskab for andet kvartal, hvor indtjeningen og indtægterne var lidt bedre end ventet. Regnskabet var positivt påvirket af frasalget på 6,7 mia. dollar af en enhed i Smith Barney. Bankens indtægter landede på 30 mia. dollar, hvor analytikerne forventede 23,4 mia. dollar. Indtjeningen pr. aktie (EPS) eksklusiv den ekstraordinære gevinst blev på minus 0,27 dollar, hvor analytikerne havde ventet minus 0,33 dollar. For tredje kvartal venter Citigroup indtægter på 30 mia. dollar. Banken åbner 2,6 pct. højere i 3,11 dollar.

Den anden amerikanske storbank Bank of America præsenterede et fald i overskuddet på 5 pct. til 3,22 mia. dollar for andet kvartal, hvilket svarer til 0,33 dollar pr. aktie. Analytikerne havde estimeret en EPS-indtjening på 0,18 dollar. Storbankens overskud faldt, men faldet var reduceret af øgede indtægter fra kommissioner og forvaltningsenheden. Aktien åbner 0,8 pct. lavere i 13,1 dollar.

GE og Google overrasker positivt
Den amerikanske industrigigant General Electric har aflagt regnskab for andet kvartal, hvor omsætningen skuffede, mens indtjeningen pr. aktie oversteg forventningerne.

GE's omsætning faldt 17 pct. til 39,8 mia. dollar mod et analytikerestimat på knap 42 mia. dollar. EPS-indtjeningen blev på 26 cent pr. aktie, hvilket er 2 cent over analytikerprognosen. General Electric skriver, at koncernen er foran i forløbet med restruktureringsplanen for GE Capital.

Koncernchef Jeff Immelt vurderer, at General Electric vil drage fordel af, at økonomien er blevet "nulstillet". Koncernen venter, at vækstpakkerne vil øge aktiviteten i 2. halvår. GE åbner 4 pct. lavere i 11,9 dollar.

Internetsøgeportalen Google var aktuel med regnskab for andet kvartal af 2009 i torsdagens eftermarked. Omsætningen var på linje med forventningerne, mens indtjeningen var bedre end ventet. Googles nettoomsætning endte på 4,07 mia. dollar, mod 4,06 mia. dollar året før. Indtjeningen per aktie (Non-GAAP) blev på 5,36 dollar, og her havde analytikerne kun ventet 5,08 dollar. Google åbner alligevel 2,7 pct. lavere i 430,8 dollar.

IBM hævede helårsforventingerne
Teknologigiganten IBM, som var aktuel med regnskab for andet kvartal i torsdagens eftermarked, toppede estimaterne for resultatet og hævede tilmed sin helårsprognose, eftersom omkostningsminimeringen gennem den økonomiske nedtur har båret frugt. Omsætningen derimod lå lidt under forventningerne, hvilket tager toppen af glæden.

IBM har nydt godt af udviklingen i software- og servicedivisionerne, hvilket understøtter bundlinjen godt, da det er områder med højt dækningsbidrag. IBM venter nu en EPS-indtjening på mindst 9,7 dollar i 2009, hvor der tidligere var ventet 9,20 dollar pr. aktie. Yderligere pointerer IBM, at koncernen er foran i planen om at nå en EPS-indtjening på 10-11 dollar i 2010. IBM åbner 2,9 pct. højere i 113,8 dollar. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen