Berlingske Business

Regnskabsnyt til Novo, Carlsberg og FLSmidth fra konkurrenterne

Novo Nordisk opjusterer forventninger
Overskrift
Novo Nordisk, Carlsberg og FLSmidth er blandt de danske C20-selskaber, som fra morgenstunden har kunnet læse regnskaber fra konkurrenter i udlandet, der er strømmet ind i en lind strøm. Foto:
Carlsberg
Overskrift
Novo Nordisk, Carlsberg og FLSmidth er blandt de danske C20-selskaber, som fra morgenstunden har kunnet læse regnskaber fra konkurrenter i udlandet, der er strømmet ind i en lind strøm. Foto:
FLS
Overskrift
FLSmidth Foto:

Novo Nordisk, Carlsberg og FLSmidth er blandt de danske C20-selskaber, som fra morgenstunden har kunnet læse regnskaber fra konkurrenter i udlandet, der er strømmet ind i en lind strøm.

Først landede regnskabet fra bryggerigiganten AB Inbev, der skuffede på omsætning og drift. I Europa, som er mest interessant med Carlsberg-briller, har giganten haft tilbagegang i volumenerne. Det er især Rusland og Ukraine, som trækker ned. Salget steg dog 0,4 pct. organisk.

Desuden var der tilbagegang i ølvolumenerne i Storbritannien, Tyskland og Belgien, men det skyldtes blandt andet et svært sammenligningsgrundlag, da der i samme periode sidste år var VM i fodbold, hvor der normalt er godt gang i ølsalget.

- Der er ingen, som forventer, at det skal gå godt i Rusland. Så regnskabet bekræfter blot billedet af, at det går dårligt. Måske så ringe, at man måske snart ser en vending, siger Jesper Bamberger, senioraktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

- Det havde selvfølgelig været positivt, hvis vi havde set en kæmpe vækst, men det er ikke via vækst i Europa, at Carlsberg skal levere fremgang i indtjeningen. Det bliver i stedet, hvordan selskabet kan spare sig til overskud, siger han.

pix-carlsberg

NOVO-KONKURRENT MED TAL

Oven på lidt øl fra morgenstunden kunne folk med interesse fra Novo Nordisk påbegynde morgenlæsningen. Det vigtigste kom fra den franske konkurrent Sanofi, hvor der dog ikke var de helt store overraskelser.

Salget af insulinmidlet Lantus, der er franskmændenes pendant til Novo Nordisks Levemir, faldt helt som ventet 5,8 pct. til 1709 mio. euro.

Aktie-optur

Ifølge senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank skyldes tilbagegangen i salget af Lantus udelukkende rabatgivning, som franskmændene tidligere har holdt igen med på det amerikanske marked.

- Sanofi har ikke tidligere givet de samme rabatter som Novo Nordisk, og det er det, som rammer dem i 2015. Det er rabatterne, som er forklaringen på tilbagegangen. Underliggende vil jeg tro, at der er tale om en fremgang, siger han til Ritzau Finans.

Han vurderer ikke, at det vil samme gøre sig gældende hos Novo Nordisk, når medicinalkoncernen i næste uge kommer med regnskab.

- Novo Nordisk giver også rabatter, men har gjort det løbende, så det kommer ikke til at give så stor effekt i deres regnskabet. Og derudover har Novo Nordisk løbende taget markedsandele fra Lantus og har en positiv valutaeffekt, siger han med henvisning til styrkelsen af dollar, siger Søren Løntoft Hansen.

Aktier

Derudover har der været kvartalstal fra den tyske medicinalkoncern Bayer, hvor der var en mindre, positiv nyhed set med Novo-briller.

Bayer har endnu en gang udsat en indsendelsen af registreringsansøgningen for blødermedicinen BAY94-9027. Tyskerne venter nu en ansøgning i midten af 2017 mod tidligere anden halvdel af 2016.

Produktet kan dermed måske komme på markedet samtidig med Novos langtidsvirkende bløderprodukt, N8-GP, hvor registreringsansøgningen ventes at komme i 2017 eller 2018.

- Det er ikke nogen kæmpe nyhed, da det er et lille hjørne af forretningen, men det er alligevel positivt, at midlerne kan blive lanceret nogenlunde samtidig. Hvis de ikke havde udskudt lanceringen, kunne Bayer have fået et mindre forspring, siger Jesper Bamberger fra Nordea.

FLS-KONKURRENT MED BLANDET NYT

Der har også været tal fra det finske selskab Outotec, der ligesom danske FLSmidth leverer udstyr og service til mineindustrien.

Der var overraskende fremgang i ordreindgangen, som voksede til 395 mio. euro i kvartalet, selv om analytikerne havde ventet en tilbagegang, mens driftsindtjeningen blev firedoblet til 16 mio. euro, hvilket dog var på linje med det ventede ifølge SME Direkt.

- Det er et lidt blandet regnskab. Ordresiden ser god ud, og det er positivt. Til gengæld ser servicedelen, hvor lønsomheden er højere, svag ud. Og det gjorde det også hos Metso, siger Jesper Bamberger med henvisning til den anden finske FLSmidth-konkurrent.

Han vurderer, at det også kan ramme FLSmidth med den svage udvikling i servicebenet.

- Vi begynder at se konkurrence på serviceområdet, og det er i mine øjne en smule bekymrende set med FLSmidth-øjne, lyder vurderingen.

Novo Nordisk-aktien stiger torsdag morgen 0,9 pct. til 403,50 kr., FLSmidth-aktien ligger 0,3 pct. højere i 305 kr., mens Carlsberg-aktien falder 0,8 pct. til 594,50 kr.

fls

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen