Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Regnskabets time: FCK banker rival gul og blå

fodbold

I årevis kæmpede de hver sæson om tronen i dansk fodbold. Nu har lokomotivet FC København åbnet en økonomisk kløft til Brøndby.

En nedjustering fra Brøndby og en ny kapitalforhøjelse – samtidig med at FC København kan fremlægge et stort overskud, efter at klubben har været med i den lukrative Champions League.

Det lyder som en gammel nyhed, men det skete på den næstsidste mandag i oktober i 2016. Berlingske Business har spurgt de to klubbers bestyrelsesformænd om alt virkelig er ved det gamle, eller om der alligevel tegner sig en ny og anderledes fremtid for de to storkøbenhavnske fodboldgiganter.

Billede

Brøndby kan glæde sig over en nuværende andenplads i Superligaen og et hold, som spiller bedre, end det har gjort i mange år. Men klubben må kigge langt efter den økonomiske gevinst, som FC København har fået for igen at have kvalificeret sig til gruppespillet i den fornemste klubturnering, Champions League, hvor TV-pengene flyder i linde strømme. I tredje kvartal gav FCK-forretningen et overskud på over 100 mio. kr. – eller mere end fem gange så meget som i samme periode sidste år.

»Selvfølgelig er det supergodt for dem, at de er kommet i Champions League. Vi havde også håbet, at vi var kommet i Europa League-gruppespillet, for det ville også have styrket vores bundlinje,« siger Jesper Møller, bestyrelsesformand i Brøndby om, at klubben snublede på tærsklen til den mindre fine – og rige – europæiske turnering.

Mandag - Brøndby

Jesper Møller står i spidsen for en klub, som i flere år har haft svært ved at konkurrere med FC København, og som ikke har vundet et mesterskab siden 2005. Og spørgsmålet er, om klubben i dag er så økonomisk hægtet af rivalerne fra København, at de gulblusedes udsigter til at kunne kalde sig danske mestre tegner mere og mere usandsynligt.

»Det kan kun fremtiden vise. Men det er klart, at vi skal have rigtigt meget ud af de penge, som vi bruger på spillertruppen og på trænerne. Tingene skal falde i hak og fungere godt, men det er selvfølgelig ikke noget, vi kan garantere,« siger Jesper Møller.

I første omgang er klubben på vej med endnu en kapitalforhøjelse. Den vil sikre Brøndby mindst 100 mio. kr. og vil være den sjette kapitalforhøjelse siden 1997. Pengene vil primært blive brugt på at nedbringe klubbens gæld.

Jesper Møller siger, at Brøndby nu vil have stor fokus på at få indtægter og udgifter til at hænge sammen – noget som klubben i årevis har kæmpet med. Han understreger, at hvis blot klubben slutter blandt de fem bedste i Superligaen, er Brøndby en sund forretning.

»Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke er ambitiøse og kun ville nøjes med en femteplads. Vi vil gerne gøre det bedre, men vi forsøger at køre økonomien balanceret og får mest muligt ud af vores lønkroner,« siger Jesper Møller.

Lykkes det for klubben at komme i en af de europæiske turneringer, vil det øge overskuddet, som Brøndby-formanden understreger.

28BUSjubelmidtjylland-16001.jpg

Der er andre rivaler end BIF

Mens Jesper Møller nu arbejder videre med kapitalforhøjelsen, er det anderledes udfordringer, som superligarivalerne fra FC København har på Østerbro ca. 15 km fra Brøndby Stadion på Vestegnen.

Her kan bestyrelsesformanden i selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, Bo Rygaard, glæde sig over, at en beslutning fra foråret 2015 om at bruge flere penge på fodbolden siden har kastet titler og Champions League-deltagelse af sig.

»Vi har investeret meget i holdet, og det har resulteret i, at vi er blevet danmarksmestre, pokalvindere og kommet i Champions League. Vi kan glæde os over, at alle forretningsdele i Parken viser fremgang,« siger Bo Rygaard efter kvartalsregnskabet.

Superliga

FC København fører lige nu Superligaen seks point foran netop Brøndby på andenpladsen. Bookmakerne er ikke i tvivl om, at det næste mesterskab igen havner hos FCK. Alligevel mener Bo Rygaard, at der er masser af konkurrence i superligaen, selv om Brøndby ikke har spillet med om mesterskabet i årevis.

»Det er altid interessant, når der er god konkurrence, og det er der stadigvæk, men det er bare blevet mere bredt fordelt,« siger Parken-formanden.

Parkens administrerende direktør, Anders Hørsholt, har for nylig i Berlingske og BT luftet tanker om, at FC København en dag kunne træde ud af Superligaen og indtræde i en form for europæisk liga. Det er sket, fordi de store europæiske lande vil have mere kontrol over Champions League og dermed gøre det sværere for lande som Danmark at komme ind i den attraktive turnering.

»Vi ser andre klubber i Danmark være under økonomisk pres, fordi de ikke har fået penge fra europæisk fodbold. Og når det nu tegner til, at det bliver endnu sværere at komme i gruppespillet, bliver vi nødt til at se på, hvilke andre forretningsmuligheder der kan være,« siger Bo Rygard.

Billede

Bestyrelsesformanden ser fortrøstningsfuldt på fremtiden for dansk fodbold, som han mener de senere år har tiltrukket langt mere viden om, hvordan man driver en forretning.

»Det er min generelle fornemmelse, at der også i andre superligaklubber er kommet langt flere folk ind med erfaringer, og at niveauet er blevet mere professionelt,« siger Bo Rygaard.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen