Berlingske Business

Råvarer: Olieprisen retter lidt op efter stort fald

USA-DRILLING/GULFOFMEXICO
REUTERS/Henry Romero/File Photo Foto:

Oliepriserne ligger en smule højere tirsdag morgen oven på de seneste børsdages relativt skarpe dyk.

Markedet forbereder sig fortsat på, at Saudi-Arabien og Rusland vil pumpe mere olie op af undergrunden. De to olienationer indikerede i sidste uge, at de overvejer at skrue op for oliehanerne.

Dog tvivler markedet ifølge den australske og newzealandske ANZ Bank stadig på, at der vil blive indgået en aftale allerede på det næste møde i Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec, i juni, skriver Reuters.

En amerikansk tønde WTI-olie koster tirsdag morgen 66,81 dollar mod 66,40 dollar mandag eftermiddag. En tønde europæisk Brent-olie koster 75,68 dollar mod 75,25 dollar mandag eftermiddag.

Prisforskellen mellem den amerikanske og europæiske referenceolie på omtrent 8,70 dollar har ikke været større siden marts 2015.

En medvirkende årsag kan være en stigende olieproduktion i USA. Over de seneste to år er den amerikanske olieproduktion vokset med 27 pct. til 10,73 mio. tønder om dagen. Det placerer USA som næststørste producent efter Rusland, men foran verdens største olieeksportør Saudi-Arabien, skriver Reuters.

På markedet for ædelmetaller koster et ounce guld tirsdag morgen 1297,60 dollar mod 1298,20 dollar mandag eftermiddag.

Prisen på et ton kobber ligger 0,2 pct. højere i 6872,50 dollar.

/ritzau/FINANSsaudi-a

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen