Berlingske Business

Private investorer er splittede om statens åbenhed

06BUSRegeringen-vil-laegge-.jpg
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil lægge alle bud frem i DONG-sagen. Arkivfoto: Torben Christensen

Fortrolighed er en dyd, når store handler indgås, men hvor meget åbenhed skal der være efterfølgende? De største danske investorer er splittede.

»Det er Lex-DONG: Du skal være klar over, at alt, hvad du har gjort og skrevet og sagt, det kan kommunikeres ud.«

Sådan omtaler den adm. direktør i AP Pension, Søren Dal Thomsen, den længe verserende sag om statens salg af aktier i DONG Energy. Man forstår godt direktørens ordvalg, for kapitaludvidelsen i det statslige energiselskab har på mange måder hævet barren for, hvor meget opmærksomhed og kontrovers et salg af aktier kan generere.

Onsdag blev der igen båret kul til kraftværket, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) annoncerede, at han modsat sin forgænger vil fremlægge alle bud på aktierne i DONG for Finansudvalget. Fem danske pensionskasser og -selskaber, som Berlingske har været i kontakt med, er alle enige om, at deres tilbud godt kan klare at komme i Finansudvalget. Men Søren Dal Thomsen fra AP Pension mener også, at buddene kan klare granskningen fra den brede offentlighed:

»Alt, hvad vi foretager os, skal holde til dagens lys, det er en præmis allerede i dag,« siger AP-direktøren, der heller ikke vil have noget imod at få sit tabende bud fremlagt. »Hvis man har givet et tabende bud, så er det sådan, det er. Der er ingen skam i at byde, tabe og så få det ud.«

Kendte spilleregler

Søren Dal Thomsen mener stadig, det er nødvendigt at have fortrolighed om budprocessen og i et stykke tid efterfølgende, så der ikke sås tvivl om vinderen af buddet eller spilles med for åbne kort.

Hos Sampension, der er Danmarks femte-største pensionskasse, går man modsat AP Pension ind for fortrolighed på en mere permanent basis.

»Vi kan tilslutte os følgende principper: Kendte spilleregler, overholdelse af aftaler og også efterfølgende åbenhed om faktiske transaktioner, men ikke åbenhed om forhandlinger og urealiserede vilkår,« siger Henrik Olejasz Larsen, der er investerings-direktør i Sampension.

Danmarks største pensionskasse, PFA Pension, meldte onsdag ud, at man støtter fremlæggelsen for Finansudvalget, men ikke en generelt offentliggørelse. Dermed deler man Sampensions syn på sagen.

»Som vi tidligere har sagt, mener vi principielt, det er uhensigtsmæssigt at åbne et fortroligt forhandlingsforløb og en fortrolig aftale for offentligheden. Men vi har ingen problemer med, at DONG-salget fremlægges i Folketingets Finansudvalg,« siger koncernfinansdirektør i PFA Anders Damgaard.

Flere folk, mere snak

PensionDanmark, der afgav et »tabende« bud på DONG Energy, velsignede i går også Claus Hjort Frederiksens beslutning om at give Finansudvalget indsigt. Berlingske har spurgt PensionDanmark, hvordan man ville forholde sig til generel offentlig indsigt i buddet, men uden at få svar. ATP ønskede heller ikke at uddybe, hvad de mener om generel offentlighed, mens Danica Pension og PKA ikke ville kommentere.

Hos den danske brancheforening for venture- og kapitalfonde, DVCA, ser man i udgangspunktet ikke noget problem i, at Finansudvalget bliver orienteret i sagen, så længe der stadig er fortrolighed.

»Ultimativt er det vigtigt, at staten stadig kan garantere en form for fortrolighed, og kan man det, så er der ingen problemer. Men jo flere personer og udvalg, der bliver involveret, desto sværere bliver det at holde det inden for murene. Det er omvendt også naturligt i den demokratiske proces, at man får indsigt i større handler, så det er en afvejning af de to ting,« siger direktør i DVCA Jannik Nytoft.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen