Berlingske Business

Prishop koster en familie 24.000 kroner

forbrug_Henriksen_artikel_3.jpg
Det er blevet dyrere at være dansker - i kroner og øre mest for børnefamilier, i procent er det værst for enlige ældre. Foto:

En familie med to børn må bøde for højere priser på blandt andet mad og benzin. Enlige ældre hårdest ramt.

De gennemsnitlige forbrugerpriser steg sidste år med 3,4 procent i forhold til 2007. Det er markant højere end stigningen fra 2006 til 2007, der var på 1,7 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed har inflationen de seneste tre år kostet en gennemsnitlig familie med to børn cirka 24.000 kroner mere om året, hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Det har Danmarks Statisitk regnet ud.

Med de kraftigt stigende priser på olie og benzin i den første halvdel af året er mere end halvdelen af denne stigning - eller 13.000 kroner - sket alene i 2008. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udviklingen i indtægter i samme periode.

Til gengæld viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt.

Ældre ramt hårdest af prisstigninger

Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning.

For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 procent eller 13.000 kroner i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 procent eller 20.300 kroner.

En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 procent (18.500 kroner) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005.

Læs også: Formuerne rasler ned

De store stigninger på forbrug skyldes især stigningerne på benzin, olie og fødevarer.  Når de forskellige brancher isoleres, er det især i hotel og restaurationsbranchen, der har oplevet stigninger. Hotelovernatninger samt det at spise ude er steget med 5,4 procent i forhold til 2007.
En anden højdespringer er prisen på alkoholiske drikkevarer og tobak, der er steget markant med 4,9 procent. Det er især øl, der er blevet dyrere.

Inflationen er aftaget mod slutningen af 2008, blandt andet som følge af at olieprisen er faldet fra 147 dollar i juli til nu omkring 40 dollar. Omsat til danske benzinpriser betyder det et fald fra knap 12 kroner til lige over otte kroner literen.

Bider sig selv i halen

Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen forventer, at prisstigningerne vil aftage yderligere i 2009.

"Ser vi fremad, er det vores forventing, at inflationen vil falde yderligere, hvilket naturligvis vil være med til at øge reallønsfremgangen. Desværre er der dog mange andre faktorer, der kommer til at påvirke forbrugerne i 2009, hvor specielt store formuefald og stigende arbejdsløshed vil være med til at påvirke forbrugeradfærden i retning af øget opsparing i stedet for øget forbrug, så den faldende inflation bør ikke give anledning til for megen optimisme," siger Jes Asmussen.

At priserne ikke stiger så kraftigt lyder måske som en dejlig udvikling for forbrugerne, men det kan også tage overhånd: Hvis alle regner med, at priserne ikke bare holder op med at stige men ligefrem vil falde, så har ingen lyst til at købe, fordi den samme vare jo så vil være billigere i morgen. Det er den mekaniske, der for tiden holder boligmarkedet på frysepunktet, og hvis det breder sig til almindeligt forbrug, vil det være gift for økonomien. 

Jes Asmussen fra Handelsbanken regner det ikke for at være særligt sandsynligt, at dansk økonomi presses ud i regulær deflation, hvor ingen køber noget, fordi alle regner med, at priserne vil falde - hvorefter priserne faktisk falder. Men risikoen for denne selvopfyldende profeti indgår i hans betragtninger:

"Med så kraftige forventinger om prisfald vil det trods de fortsatte generelle prisstigninger lægge en betydelig dæmper på villigheden til at købe varer, da man regner med at at priserne vil være lavere, hvis man venter."

Jes Asmussen peger på en stor reallønsfremgang for de fleste danskere i beskæftigelse som en positiv modvægt til skræmmebilledet af en samfundsøkonomi, der går i stå, fordi alle venter på alle.  

Læs også: Hver familie får 34.000 kroner mere

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen