Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Præsidentvalget i USA er den største aktietrussel

TOPSHOT-US-VOTE-REPUBLICANS-CONVENTION-politics-election
Overskrift
Republikaneren Donald Trump har bl.a. bebudet et opgør med frihandel, hvis han bliver USAs næste præsident, og vinder han, når amerikanerne stemmer i november, vil finansmarkederne blive ramt af global usikkerhed. Arkivfoto: Timothy C. Clary/AFP Foto:
Jeppe
Overskrift
Jeppe Christiansen grundlagde Maj Invest i 2005 og er adm. direktør for koncernen, som i dag beskæftiger 100 medarbejdere inden for asset management og private equity. Asset Management forvalter porteføljer af børsnoterede aktier og obligationer for mere end 40 mia. kr., og Private Equity rådgiver fonde med et samlet investeringstilsagn på ca. 10 mia. kr. Jeppe Christiansen sidder derudover i bestyrelsen for en række fremtrædende danske virksomheder herunder Novo Nordisk A/S (næstformand), Haldor Topsøe A/S (næstformand), Kirkbi A/S, Novo A/S og Symphogen A/S.

De store økonomiske udfordringer er knyttet til tre vigtige temaer, forklarer direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen.

Den globale økonomi fortsætter sin stabile udvikling. Risikoen for en amerikansk recession, et finansielt sammenbrud i Kina eller et euro/Brexit-sammenbrud har foreløbig været overvurderet – ­ i hvert fald har risici ikke materialiseret sig.

Global økonomi er som en supertanker og altid langt mere stabil, end man får indtryk af ved at følge debatten blandt analytikere og medier.

Den globale vækst har i årets første ni måneder været stabil omkring 2,5 pct., i øvrigt med en pil der peger opad mod tre pct. vækst – se figur 1. Aktiemarkederne har derfor genvundet de 15 pct. i børskurs, som ellers var blevet sat over styr i årets første kvartal. Inflationen er fortsat meget lav, renterne er lavere end nogensinde, huspriserne stiger, og globale virksomheder henter så store overskud hjem, at de kan bruge store beløb på at investere i deres egne aktier.

Artiklen fortsætter under billedet
Jeppe
Jeppe Christiansen grundlagde Maj Invest i 2005 og er adm. direktør for koncernen, som i dag beskæftiger 100 medarbejdere inden for asset management og private equity. Asset Management forvalter porteføljer af børsnoterede aktier og obligationer for mere end 40 mia. kr., og Private Equity rådgiver fonde med et samlet investeringstilsagn på ca. 10 mia. kr. Jeppe Christiansen sidder derudover i bestyrelsen for en række fremtrædende danske virksomheder herunder Novo Nordisk A/S (næstformand), Haldor Topsøe A/S (næstformand), Kirkbi A/S, Novo A/S og Symphogen A/S.

De fleste bekymringer er af politisk karakter. I november skal USA vælge ny præsident, og den ene kandidat har truet med tre ting: At USA standser betalingerne på sin gæld, at USA indfører handels­blokade af Kina, og at NATO undlader at hjælpe de baltiske lande.

I EU kæmpes der videre om at nå til enighed om en flygtningepolitik, og det finansielle pres på de italienske banker stiger. Samtidig er Tyrkiet på vej væk fra demokrati og tilnærmer sig Rusland. I Asien er den japanske økonomi og politiske situation uden tegn på egentlig forbedring, og Kinas kommunistparti kæmper med en klart faldende vækstkurve. Så der er uden tvivl betydelige politiske risici – og det kan have økonomiske konsekvenser. Det globale risikoniveau er højere end normalt, og det tilsiger generelt forsigtighed.

De store økonomiske udfordringer er knyttet til tre vigtige temaer: For det første det forhold at priserne på obligationer, aktier og ejendomme er tilbage på det høje niveau fra før finanskrisen og mange steder endda væsentligt højere. For det andet at produktiviteten er faldende i næsten alle store lande – også USA. Og for det tredje at finansielle spændinger i Sydeuropa, særligt i Italiens banksektor, let kan blusse op og sætte euroen under pres.

Guld

Dette kan erfaringsmæssigt få mange investorer til at trække sig fra markedet særligt i september og oktober måned, hvor markedsstemningen ofte præges af historier om de finansielle kriser, der ramte i 1929, 1987, 2001 og 2008.

Spørgsmålet er, om der er noget at frygte – kan vi risikere et aktiekrak i dette efterår?

Hvis vi starter med de finansielle priser, så er det en kendsgerning, at vi i dag (2016) har børskurser og ejendomspriser, som er højere end de priser, som var medvirkende til at skabe finanskrisen – som illustreret i figur 2. Bemærk, at det i særlig grad er obligationerne, der i dag handles til højere børskurser (dvs. lavere renter) end i tiden op til finanskrisen. Aktiemarkedet er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, og i USA er niveauet faktisk noget højere end før krisen.

Verdensbanken

Men der er væsentlig forskel på situationen i dag og den, vi oplevede umiddelbart før finanskrisen. Der er gået otte år, virksomhederne har tjent mange penge i denne periode og er derfor mere værd – det generelle prisniveau er i dag mere end ti pct. højere end i 2008. Den måske vigtigste forskel er, at banksystemet i dag har langt mere kapital til rådighed end i årene op til finanskrisen. Bankerne har faktisk mere kapital i forhold til udlånsmassen, end de har haft på noget tidspunkt i 50 år.

På denne baggrund er der næppe grund til at frygte, at høje børskurser i sig selv vil udløse et kursskred i markedet. Som det fremgår af figur 2, er det alene i obligationsmarkedet, at kurserne er drevet højt op, og her skal man huske, at verdens tre største centralbanker, FED, ECB og Bank of Japan, køber massivt ind.

I alt har de tre centralbanker købt obligationer for et beløb, der svarer til godt 8.000 mia. dollar, siden finanskrisen startede. Der er altså trådt helt nye investorer ind på det globale obligationsmarked de sidste fem år, som tilsammen har opkøbt obligationer for et beløb, der i størrelse svarer til 75 gange ATPs formue.

Ikke så mærkeligt at obligationsrenterne er faldet. Eftersom de to af centralbankerne fortsætter deres opkøb, er der næppe grund til kortsigtet bekymring for væsentlige fald i obligationskurserne. Problemet med obligationer er, at de ikke giver investorerne noget afkast, og dermed at obligationsmarkedet nu ikke længere kan klare sig ved egen kraft. Hvis centralbankerne trækker sig ud af obligationsmarkederne, vil vi risikere en decideret nedsmeltning.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Det andet tema, som har fået stor plads i diskussionen blandt økonomer i USA, er den faldende produktivitet. I USA er produktiviteten faldet til 0,5 pct. på årsbasis, hvilket er det laveste siden starten af 1980erne – se figur 3. Vi ser de samme tendenser i Europa, og i Asien inklusiv Kina er der også tegn på fald i produktiviteten. Kombineret med en faldende arbejdsstyrke er dette opskriften på nulvækst.

Men spørgsmålet er, om tallene fortæller hele historien. I landbrug og industri er produktivitet lettere at måle end i serviceøkonomien. Særligt vanskeligt er det at måle produktivitet, når det drejer sig om hele det nye og meget effektive distributionssystem, der er ved at opstå baseret på nethandel, sociale medier og apps.

Det er alt for tidligt at konkludere, om produktiviteten skulle være faldende. Det er meget sandsynligt, at produktiviteten er højere og inflationen lavere end det, som udtrykkes i figur 3. Der er med brug af internetbaseret teknologi, sociale medier, robotter og kunstig intelligens måske ligefrem grund til at tro, at produktiviteten kan stige og priserne falde i de næste mange år.

stock analysis with digital tablet and hand pointing

Det sidste store tema er spændingerne i eurozonen. Senest er de italienske banker kommet under pres. Italien kan ikke længere selv løse bankproblemet ved at give statshjælp. Efter reglerne i den nye bankunion er det EU, som skal bestemme, hvordan problemet takles. Indtil videre har man givet kunstigt åndedræt til den hårdest ramte italienske bank med hjælp fra J.P. Morgan.

Om det holder på længere sigt, er uklart, men de hårdest ramte italienske banker er nu lappet sammen. Men under overfladen lurer problemerne. I Italien er den økonomiske vækst gået i stå. Regeringen kan ikke gennemføre reformer, fordi det italienske parlament er blokeret af vetorettigheder. Frygten er, at den forfatningsreform, man skal holde folkeafstemning om i oktober, ikke kan gennemføres. Det kan udløse regeringskrise (igen), og det kan give grobund for, at befolkningen ser EU og euroen som en del af problemet.

Italien har altid hørt til kernen i EU. Der har i alle årene været en positiv EU-holdning. Men det er under forandring – se figur 4. Modstanderne vinder også frem i Italien. Opbakningen til EU er stadig intakt, men den negative stemning over for EU vokser i mange lande. Bemærk, at opfattelsen af EU er mere negativ i Frankrig, end den man så i Storbritannien op til deres udmeldelse. Grækenland er blevet i EU og euroen, alene fordi de ikke havde råd til at melde sig ud. Storbritannien har forladt EU, formentlig fordi de havde råd til det. Frankrig og Italien er lande, som EU ikke kan undvære men også lande, hvor utilfredsheden ulmer. Derfor bliver løsningen på den italienske krise vigtig for EUs fremtidige stabilitet.

På et af de vigtige områder i global økonomi oplever vi lige nu fremgang. Det gælder stabiliteten i emerging markets, hvor både aktier, valutaer og obligationer nu har kursfremgang.

USA-ELECTION/TRUMP

Kina har igangsat en mere offensiv finanspolitik med nye offentlige investeringer. Det betyder import af flere råvarer og dermed stigende råvarepriser – se figur 5. Dette giver kapitalindstrømning og et positivt vækstbidrag til lande som Sydafrika, Brasilien og Rusland. Samtidig er de fleste valutaer i netop disse lande blevet meget billige. Emerging markets-valutaerne er faldet omkring 30 pct. de sidste tre år, og det giver en stor forbedring i konkurrence­evnen, som landene nu har glæde af.

De globale aktier er stadig billige sammenholdt med renteniveauet og kan derfor stige yderligere. Renterne er meget lave og vil nok bevæge sig lidt opad. Der er ingen grund til at frygte et aktiekrak og heller ikke grund til at frygte, at centralbankerne mister grebet om obligationsmarkederne. Men husk, at risikoniveauet er steget og dermed efter Maj Invests opfattelse i gul zone.

Den største politiske risiko er det amerikanske præsidentvalg, som kan resultere i valget af en antiglobalist og derfor global usikkerhed. Verden vil ikke gå i stå af den grund, men betydelig usikkerhed vil dominere finansmarkederne, indtil man finder ud af, om den nye præsident vil gøre alvor af sine mange utraditionelle forslag. Usikkerhed giver stigende risikopræmier. Hvordan, dette helt præcist vil slå igennem i de kommende måneder, er svært at forudsige. Men det normale er stigende kursudsving på aktier, stigende obligationskurser og stigende guldpriser.

I Maj Invest oplever vi allerede i disse måneder en stor bekymring blandt investorer og en klart stigende interesse for investering i »formuebeskyttelse«. ­ Et eksempel på dette er, at investeringsafdelingen Kontra – som netop investerer i værdipapirer, der klarer sig godt i krisetider – alene i år har fået mere end 1.000 nye medlemmer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen