Berlingske Business

Potentiel Novoseven-rival kan have fået ridser i lakken

Billede
Roche bekræftede i sidste uge oplysninger om, at der har været fire alvorlige tilfælde af bivirkninger i fase 3-studierne med blødermedicinen ACE910, hvilket blandt andet fik konkurrenten Shires aktie til at stige torsdag. Novo faldt derimod støt fra tirsdag til fredag. Foto:

Schweiziske Roches potentielle blødermedicin, ACE910, bliver muligvis ikke helt så alvorlig en rival til Novo Nordisks blødermedicin Novoseven som først antaget, vurderer Alm. Brand Markets.

Roche bekræftede i sidste uge oplysninger om, at der har været fire alvorlige tilfælde af bivirkninger i fase 3-studierne med blødermedicinen ACE910, hvilket blandt andet fik konkurrenten Shires aktie til at stige torsdag. Novo faldt derimod støt fra tirsdag til fredag.

Ifølge Bloomberg News faldt bivirkningerne sammen med brug sammen med enten Shires blødermedicin Feiba eller Novos Novoseven.

- Indtil nu har opfattelsen i markedet været, at der er tale om et meget rent produkt, som vil få en meget stærk label, og det kan man ikke længere nødvendigvis regne med, siger analysechef i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

ACE910 har længe været anset som en potentielt stærk udfordrer til Novoseven, blandt andet fordi det er meget lettere at tage end eksisterende midler, da det kan tages med et stik under huden og ikke skal skydes direkte i en blodåre. Desuden er det langtidsvirkende og skal af den grund ikke tages så tit.

Billede

Midlet har endda allerede taget toppen af Novoseven-salget, inden det overhovedet markedsføres. Det skyldes, at Roche har rekrutteret patienter til sit studie med ACE910 og derved absorberet patienter, der ellers ville have brugt Novoseven eller andres midler, sagde administrerende direktør Lars Rebien Sørensen i forbindelse med halvårsregnskabet.

I årets første ni måneder er salget af Novoseven faldet med 7 pct. til 6,9 mia. kr.

Analytikere estimerer, at salget vil fortsætte ned i de kommende år. I 2018, hvor Roche-midlet kan være på markedet, ventes Novoseven at omsætte for 8 mia. kr. mod 10,1 mia. kr. i 2015 og estimeret 9,4 mia. kr. i år. Det viser estimater indsamlet af Ritzau Estimates op til regnskabet for tredje kvartal.

Koncernfinansdirektør i Novo Nordisk Jesper Brandgaard har heller ikke lagt skjul på, at Roches middel kan gøre indhug i Novo Nordisks forretning.

06BUSPix3-Jesper-Brandgaard.jpg

- Det er specielt patienterne, der bruger Novoseven forebyggende, der kan skifte til Roches nye middel. Samlet vurderer vi, at det er omkring halvdelen af vores forretning inden for Novoseven, der er sårbar, sagde Jesper Brandgaard i forbindelse med halvårsregnskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen