Berlingske Business

Positiv børsdag præget af Lundbeck

Investorerne havde onsdag igen stor appetit på aktier, og herhjemme sluttede KFX-indekset mindre end et point fra det højeste niveau siden august 2001 understøttet af stigninger i USA, hvor Dow Jones-indekset havde kurs mod 2001-niveau.

I KFX-regi var der især fremgang i Lundbeck, der er åben over for opkøb eller en fusion. Interessen samlede sig i øvrigt om Københavns Lufthavne, der satte rekord, og TK Development fortsatte kursgaloppen efter salg af endnu et butikscenter. Endelig var Pharmexa populær. KFX-indekset sluttede 3,65 point højere end tirsdag i 286,30 understøttet af Lundbeck, der steg 11,25 kr. til kurs 127,5, efter at Børsen bragte et interview med administrerende direktør, Claus Bræstrup. I interviewet erklærede Bræstrup sig parat til virksomhedsopkøb eller en fusion med en ligeværdig partner. Derimod er et salg udelukket. Avisomtale løftede også Københavns Lufthavne, der satte rekord efter et plus på 38 kr. til kurs 1170. Baggrunden var ifølge Nordeas hjemmeside, at regeringen og Dansk Folkeparti er enedes om, at afskaffe afgiften på flyrejsende over tre år. Nordea gav i øvrigt onsdag Københavns Lufthavne og DSV anbefalingen "top picks" inden for transportsektoren med reference til, at begge selskaber har en lav eksponering i tilfælde af lav økonomisk vækst, ligesom de begge er positivt eksponeret over for en faldende dollar. DSV sluttede 2,5 kr. højere i kurs 374,5, hvilket var blot 0,5 kr. fra det højeste slutniveau nogensinde. Ugens uden sammenligning bedste investering har dog været TK Development, der steg for sjette børsdag i træk med en kursstigning onsdag på 2,6 kr. til kurs 26,9. Selskabet solgte onsdag et butikscenter i Polen for 49 mio. euro (364 mio. kr.). Det er det tredje butikscenter TK Development har fået afhændet på bare otte dage, og aktien er steget i alt 79 pct. i perioden. Også Pharmexa fastholdt onsdag investorernes interesse, da selskabet overtog en patentportefølje indenfor immunterapi af et tysk biotekselskab under likvidation. Aktien sluttede i alt 2,4 kr. højere i kurs 28,5 efter et plus på 0,8 kr. tirsdag, da selskabet fik grønt lys til at begynde fase II forsøg med sin HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccine i Polen og Ungarn. Ifølge Jyske Bank kan godkendelsen give Pharmexa mulighed for inden for en overskuelig fremtid at indlede forhandlinger med den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline om et fremtidigt samarbejde om brystkræftprojektet. Mols-Linien fik oprejsning, efter det store fald mandag i kølvandet af Trafikministeriets varsel om lavere takster på Storebæltsbroen. Rederiet lukkede 12 kr. højere i kurs 241, men er fortsat faldet 37,5 kr. i løbet af ugen.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen