Berlingske Business

PFA: Investorer kan gå på tilbudsjagt blandt danske aktier

OMX. Københavns Fondsbørs.
OMX. Københavns Fondsbørs. Foto:

Det danske aktiemarked falder tirsdag for tredje handelsdag i træk, hvilket kan markere indledningen på en sommerperiode med større sving i markedet.

Pludselige dyk i kurserne kan sende investorer på tilbudsjagt, mener Henrik Henriksen, der er chefstrateg i PFA Pension, mens Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, ser en risiko for, at det danske marked kommer til at følge det tyske ind i en større korrektion.


- Der er en del investorer, som kan få appetit på at købe aktier, når der er tilbagefald i markedet, og man kan få en smule rabat på aktierne. Det hænger sammen med, at nyhedsstrømmen fra virksomhederne overordnet set er positiv, og obligationsrenterne er så lave, så når man kigger på obligationer kontra aktier, så ser aktier stadig mere interessante ud, skriver han i en kommentar.

Henrik Henriksen peger på, at det kan blive en urolig sommer på aktiemarkederne, hvor rentemeldinger fra USA og fortsat usikkerhed om situationen i Grækenland vil komme til at sætte fokus.


- Der er et par ting, som kan rokke ved markedet. Den første amerikanske renteforhøjelse vil være i fokus hen over sommeren. Den amerikanske centralbank, Fed, vil gerne hæve renten i år, og forventningerne til, hvornår det sker, kan få markederne til at hoppe op og ned, skriver han og fortsætter om Grækenland:


- Vi kan se, at markedet bevæger sig, hver gang man tror, der er en løsning, og så går det den anden vej, når løsningen ikke er der alligevel. Det er sådan en faktor, som kan skabe volatilitet i markedet, skriver Henrik Henriksen.

Siden C20 Cap 27. april satte lukkerekord i 1030,47 er det danske eliteindeks faldet 4,7 pct. til et niveau tirsdag på 982,38 tirsdag. Endnu værre er det dog gået i Tyskland, hvor DAX-indekset er faldet godt 10 pct., siden indekset toppede den 10. april.


Det får Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, til at trække en anelse i håndbremsen i forhold til at gå på tilbudsjagt i de danske aktier i sommerferien.

- Der har ikke været en tilsvarende korrektion i danske aktier. Danske aktier ser ikke specielt billige ud, og risikoen for, at danske aktier nu følger Tyskland nedad, er bestemt til stede. Så måske er lige nu et godt tidspunkt at få lidt mere spredning i porteføljen og købe nogle udenlandske aktier. Især hvis der er en stor overvægt i danske aktier, hvilket mange danske investorer faktisk har, skriver Frank Øland.


Hvis man på den anden side vil købe danske aktier, så anbefaler Danske Banks chefstrateg, at man ser tiden lidt an, da "der er flere mørke skyer i horisonten end på en normal sommerdag", som han beskriver det.


Det kan dog synes, at de to aktiestrateger ikke kigger på den samme himmel, for Henrik Henriksen i PFA Pension ser i hvert fald ingen grå skyer over de danske aktier.


- Der skal meget til, før vi får længerevarende korrektioner, fordi den globale pengepolitik stadig er meget lempelig. Derfor forventer jeg også, at vi vil se, at aktiekurserne slutter året højere end nu, skriver Henrik Henriksen.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen