Berlingske Business
17:42

Pas på sjældent handlede aktier

Dette er desværre ikke korrekt, og det kan føre til ganske ubehagelige overraskelser, hvis man ikke er i stand til at

vurdere, hvilke aktier der handles tilstrækkeligt ofte til at give en rimelig prisfastsættelse. Det kigger vi denne gang

nærmere på i aktieskolen fra Aktiezoom.dk



Aktierne på Københavns Fondsbørs (KF) kan groft sagt

inddeles i tre grupper:



1) Først kommer KFX-aktierne, som står for 75-80 pct. af hele omsætningen på

børsen. Det er aktier som f. eks. Danske Bank, Novo Nordisk og GN Store Nord.



2) Derefter kommer de mindre likvide aktier,

som i praksis står for de resterede 20-25 pct. af omsætningen. Eksempler på sådanne aktier er TK Development,

Brdr. Hartmann og Aarhus Oliefabrik.



3) Sidst kommer de illikvide aktier, som stort set aldrig handles. Her kan nævnes

aktier som Wewers Teglværker, Dantax B og Hafslund A. En helt speciel aktie i denne sammenhæng er National Bank of Greece,

som bogstaveligt talt aldrig handles.



Denne opdeling efter likviditet var for nogen år siden den officielle opdeling af

KF''s aktier, men som bekendt er man nu gået væk fra denne opdeling og anvender i stedet en opdeling efter aktiernes branchetilhørsforhold.

Bortset fra aktierne i KFX-indekset fremgår det derfor ikke længere tydeligt, om en aktie handles ofte eller kun ganske sjældent.

Dette medfører en risiko for at sætte sine penge i en aktie, som ikke handles særligt meget. En såkaldt illikvid

aktie. Og hvad er så problemet ved det? Det vil vi se på i de følgende to afsnit:

Brænde inde

En

stor fordel ved at købe børsnoterede aktier er, at de er lette at handle med. Man skal ikke købe og sælge

dem gennem private aftaler med andre investorer eller banker, men kan henvende sig til børsen og købe de aktier, man

finder attraktive. Og når man ønsker at skille sig af med dem igen, henvender man sig bare til børsen igen og

sætter dem til salg. Nemt og sikkert. Men desværre gælder dette ikke helt for illikvide aktier.



Den bedste

måde at illustrere problemet med illikvide akter er at sammenligne KF med et marked som f.eks. Hjallerup Marked. Nogen har noget, de

gerne vil sælge, og nogen har noget de gerne vil købe. På Hjallerup Marked er det heste og på KF er det altså

aktier. Så mødes man og lader udbud og efterspørgsel bestemme en pris, og så handler man.



Men nøjagtigt

som det er tilfældet på enhvert andet marked, så er der to forudsætning, som skal være opfyldt, for

at der kan blive tale om en handel. Der skal nemlig være både en køber og en sælger. Og hvis man har erhvervet

sig en illikvid aktie, er der ingen garanti for, at nogen vil købe den.



Man risikerer altså at stå med en

aktie, som i teorien er et bestemt beløb værd, men som i praksis er værdiløs, da man ikke kan veksle den

til kontanter. For en illikvid aktie kan det i værste fald tage adskillige måneder, inden man finder en køber til

sin aktie.



En mulighed er dog, at man er parat til at sænke prisen tilstrækkeligt meget og f. eks. kun forlange kurs

275 for en aktie man selv har givet kurs 500 for. Men det er jo ikke specielt attraktivt. Problemet med prisfastsættelsen ser

vi på i næste afsnit.

Købe dyrt - sælge billigt

Netop p.g.a. den lave omsætning vil der ofte

være en meget stor forskel på den pris køber vil give og den pris sælger forlanger. Denne forskel kaldes

også for Spread. Et eksempel på hvor stor forskel der er på Spreadet for en meget omsat aktie og en illikvid aktie

kan vi se ved at sammenligne Danske Bank med Migatronic B.



Ved KF''s lukketid den 4/7 kunne Danske Bank købes til kurs

135 og sælges til kurs 134,5 mens Migatronic B kunne købes til kurs 108,5 og sælges til kurs 90.



Ved køb

af en Danske Bank aktie kunne man altså have solgt den samme dag med et tab på kun 50 øre pr. aktie. Dette svarer

til et tab på 0,4 pct. (135 - 134,5)/135 = 0,4 pct.



Hvis man i stedet for havde købt en aktie i Migatronic B, og

af den ene eller anden grund var nødt til at skille sig af med den igen samme dag, havde man derimod tabt 18,50 kr pr. aktie.

Dette svarer til et tab på ikke mindre end 17 pct. - (108,5 -90)/108,5 = 17 pct.



Eller sagt på en anden måde,

så skal den meget likvide Danske Bank aktie kun stige med 0,4 pct. før man begynder at tjene penge på sin investering (her

ser vi dog bort fra kurtagen, som er den afgift man betaler for at handle aktier). Købskursen på Migatronic B skal derimod

stige med 17 pct., før man kan sælge aktien igen uden tab.

Aktiezooms Positivliste

Nu må dette ikke betragtes

som en total afvisning af at handle aktier udenfor KFX-indekset. Der findes mange spændende og økonomisk fordelagtige aktier

udenfor det meget begrænsede KFX-indeks med kun 20 aktier. Specielt hvis man er indstillet på at foretage en langsigtet

investering.



Men som det er illustreret ovenfor, skal man være særdeles forsigtig, når man bevæger sig

ud blandt de mindre handlede aktier. Og det er meget vigtigt, at man er helt klar over, hvilke aktier som er omsat tilstrækkeligt

ofte til, at man kan handle dem uden at brænde inde med dem igen. Og uden at måtte sælge til urimeligt lave priser.



Hvilke

aktier, som opfylder disse krav m.h.t. omsætning er det meget svært for den almindelige investor at overskue. Som en service

overfor vore abonnenter leverer Aktiezoom derfor hver måned en oversigt over de aktier, som man med en vis ro i sindet kan handle.

Disse aktier er alle opført på vores Positivliste, som kan findes i Aktiezooms Månedsrapport.



Denne liste

bliver opdateret hver måned, og man kan derfor forsikre sig mod ubehagelige fejltagelser ved at slå op i den aktuelle

liste og sikre sig, at den aktuelle aktie står på listen over godkendte aktier.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen