Berlingske Business
11:47Vestas bliver sendt frem på amerikansk skatteaftale

Pandora tager hovedrollen i aktiegyser

Billede
Dårligt humør hos de amerikanske forbrugere og negative udsigter for den britiske økonomi kan betyde et sløjt halvårsregnsskab for den danske smykkekoncern. (Arkivfoto: Søren Bidstrup)

Med et britisk farvel til EU i ryggen varmer de største danske selskaber op til en højspændt regnskabssæson, hvor smykkekoncernen Pandora er spået en hovedrolle som »rundens« gyseraktie.

Der kommer kul under kedlerne, når de største danske børsselskaber i de kommende uger åbner deres maskinrum og offentliggør regnskabstal for årets første seks måneder.

Det ligner på forhånd en lidt blandet landhandel, hvor investorerne nok ikke skal sætte deres næser op efter, at der bliver sendt en parade af gode regnskaber på gaden.

Det betyder dog ikke, at aktionærerne blot kan læne sig tilbage og snuppe et par ekstra dages sommerferie. Og har man aktier i smykkekoncernen Pandora, skal man ifølge analytikerne se at få spændt sikkerhedsselen.

Aktien er raslet ned de seneste to måneder og bliver af analytikere udpeget til at være sæsonens helt store regnskabsgyser.

»Pandora bliver den store gyser. Der er virkelig kommet nogle negative forventninger ind i billedet. De amerikanske forbrugere har ikke været i alt for godt humør. Samtidig er Pandora et selskab, som kan blive hårdt ramt af Brexit. Det betyder alt i alt, at der er stor frygt i den aktie,« siger Michael Friis Jørgensen, der chefaktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

pix: stock

Han peger på, at den seneste tids negative meldinger om vækstudsigterne for britisk økonomi og en større bekymring om den britiske forbruger kan sætte en kæp i hjulet på Pandoras vokseværk.

Stor britisk indtjening

»Pandora henter omkring 20 pct. af sin indtjening på det britiske marked. Samtidig er der en række rundspørgeundersøgelser, der indikerer, at Pandoras forhandlere i USA har haft det lidt svært. Så der er noget, der tyder på, at der kan være en vækstopbremsning på vej hos Pandora,« siger Michael Friis Jørgensen.

Den hurtigt voksende danske smykkekoncern, der afleverer sit regnskab i næste uge, befinder sig også allerøverst på radaren hos Per Hansen, der er investeringsøkonomi i Nordnet. Han lægger ikke skjul på, at der kan være meget på spil for Pandora.

»Hvis Pandora kommer ud og fortæller, at selskabet er nervøst for udviklingen på det britiske marked og måske må skrue ned for sine forventninger der, kan aktiehammeren godt falde temmeligt hårdt,« siger Per Hansen.

ff

Regnskabssæsonens joker

Mens Pandora indtager rollen som regnskabssæsonens joker og største spørgsmåls­tegn, forudser Michael Friis Jørgensen, at vindmøllekoncernen Vestas kan blive »rundens« duks. De to Vestas-konkurrenter Gamesa og Nordex afleverede i juli regnskaber, der bød på iøjnefaldende opjusteringer. Det danske vindmølleselskab kan sandsynligvis glæde sine aktionærer med tilsvarende nyheder, når selskabet sender sit regnskab på gaden senere i august.

»Markedsforholdene for Vestas ser rigtigt gode ud for øjeblikket, så der kan meget vel ligge en opjustering i kortene. Det er måske der, hvor mulighederne for en positiv overraskelse er størst,« siger Michael Friis Jørgensen.

Briternes farvel til EU har indtil videre ikke haft den store effekt på de danske aktier, men det er stadig alt for tidligt at gøre status på den sag, mener Per Hansen fra Nordnet.

Pix: Mærsk

Han vurderer, at den uafklarede situation i Storbritannien har potentiale til at gøre august til et ubehageligt bekendtskab for de danske aktionærer. Der er ganske enkelt ikke plads til skuffelser i kølvandet af Brexit-afstemningen.

»Hvis jeg skulle noget på helt kort sigt, så ville jeg snarere overveje at reducere lidt i aktier, end jeg ville øge min aktieeksponering. Jeg tror stadig, at Brexit-situationen har potentiale til at gøre august til en noget urolig måned,« siger Per Hansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen