Berlingske Business

Pandora leder forsigtig stigning fra børsstart

Det danske aktiemarked er startet let positivt tirsdag efter en også pæn udvikling i Asien, der har taget til i styrke i løbet af morgenen.

C20 Cap-indekset er startet 0,2 pct. højere i 558,98 - lidt højere end de øvrige toneangivende indeks i Europa. Bevægelserne er dog ikke store, og det endelige udfald kan meget vel blive dikteret af de tunge aktiers retning.

Øverst i indekset glimter Pandora, der mandag atter brød igennem niveauet 200 kr., der ellers var genstand for en vis teknisk modstand i aktien, der også fortsat kan glæde sig over lave guld- og sølvpriser.

Det smitter fortsat af tirsdag, hvor Pandora-aktien stiger med 1,5 pct. til 204,10 kr. og altså er i front for de danske eliteaktier.

Derudover sejler A.P. Møller - Mærsk igen med meget af opmærksomheden. Mandagen bød på pæne stigninger til begge aktier, efter at containerrederiet Maersk Line samme med sine kollegaer opnåede pæn succes med implementeringen af ratestigninger på de vigtige ruter mellem Asien og Europa i sidste uge.

Tirsdag skriver analysehuset Alphaliner i sit ugentlige nyhedsbrev, at Maersk Lines flådevækst er den mindste blandt de store spillere på markedet i en tid, hvor overkapacitet ellers har presset sektoren og medført de tabsgivende rateniveauer, som dog blev vendt rundt i sidste uge.

På trods af en ratestigning på hele 174 pct. til 1409 dollar per tyvefodscontainer på Asien/Europa-ruterne i sidste uge er niveauet dog fortsat lavere, end da rederierne stod på tærsklen til højsæsonen sidste år. I den kommende periode vil fokus være på, hvorvidt rateniveauet kan opretholdes, ligesom rederierne også allerede er begyndt at varsle nye rateløft med effekt fra den 1. august.

Tirsdag bygger Mærsk-aktierne forsigtigt videre på mandagens stigninger, og B-aktien stiger med 0,7 pct. til 42.080 kr. efter godt 10 minutters handel, mens A-aktien løftes med 0,2 pct. til 39.600 kr.

Ingeniørkoncernen FLSmidth, der har været den klart dårligst præsterende aktie blandt de danske elitepapirer i 2013 med et fald på 21,6 pct. siden nytår, er positivt understøttet af, at flere af de store mineselskaber har leveret godt i den asiatiske handel. Både Rio Tinto og BHP Billiton har haft en god dag i Australien, og det smitter af på FLSmidth, der stiger med 0,5 pct. til 257,60 kr.

Ingrediensproducenten Chr. Hansen, der afleverer regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2012/13 onsdag morgen, har ligeledes fået en god start på tirsdagen, der er sidste dag for markedet til at positionere sig inden regnskabstallene. Aktien stiger med 0,7 pct. til 201,10 kr. i den tidlige handel.

Uden for C20 Cap-indekset er flyselskabet SAS i fokus på grund af sit ansigtsløft til den aldrende flyflåde. Indfasningen af de nye Airbus A350-fly til SAS' langdistanceflåde vil nemlig på sigt kunne spare selskabet 500 mio. kr. årligt i brændstofomkostninger, skriver branchemediet check-in.dk tirsdag.

SAS-aktien er startet 0,9 pct. lavere i 11 kr. tirsdag morgen.

På makrofronten kigger markedet frem mod fredag, hvor den amerikanske jobrapport for juni serveres. På det seneste har der været stort fokus på, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil begynde at skrue ned for de pengepolitiske lempelser. I det henseende kan udviklingen af arbejdsløshedstallene give markedet et fingerpeg om timingen fra Fed.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen