Berlingske Business

Pandora dykker på usikkerhed om salget i fremtiden

Pandora med regnskab for tredje kvartal tirsdag
Foto:

Pandora har været inde i lidt af en deroute i forhold til aktiekursen, siden selskabet kom med regnskab for første kvartal i maj. Aktien er i år samlet faldet med en fjerdedel i kursværdi, og torsdag formiddag ligger aktien til et fald på 3,7 pct. til 500 kr.

- Jeg hører, at der er nogle, som er ude med en lidt nedslående melding om Pandora, og at der er lidt bekymring i forhold til udviklingen. Men jeg har ikke set noget konkret nyt i dag, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, om dagens kursfald.

Finanshuset Carnegie ringer ofte rundt til forhandlere for at spørge til salget af Pandora-smykker. Og det er meget vel endnu sådan en analyse, der ligger til grund for kursfaldet.

Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, siger at der er meget stor opmærksomhed netop omkring salget - og især det fremtidige.


- Pandora er præget af større usikkerhed - og især meldingen om, at væksten i Kina næste gik i stå i første kvartal i forhold til kvartalet året før. Det har været med til at give en større volatilitet i aktien og en større usikkerhed for, om Pandora kan indfri egne mål, siger Søren Løntoft Hansen.

Pandoras egne forventninger i år går på en vækst i omsætningen i lokal valuta på 7-10 pct. og en EBITDA-margin på cirka 35 pct. I 2017 landede omsætningen på 22.871 mio. kr., hvilket svarede til en vækst i lokal valuta på 15 pct. EBITDA-marginen nåede op på 39,1 pct. for smykkeselskabet.

KINA I PROBLEMER

I Kina stoppede fremgangen mere eller mindre op i årets første kvartal, hvor der i januar, februar og marts blev omsat for 467 mio. kr. i kvartalet mod 427 mio. kr. i første kvartal 2017. Omsætningsvæksten var på 9 pct. mod 121 pct. i første kvartal 2017 og 125 pct. i første kvartal 2016.

- Regnskabet svækkede troen på Kina, der ses som en meget vigtig trækhest og ikke en uvæsentlig faktor i Pandora, siger Søren Løntoft Hansen.
Kina udgør stadig kun en mindre del af den samlede omsætning, der i første kvartal var på 5115 mio. kr.

Anders Colding Friis, der er administrerende direktør i Pandora, har tidligere fortalt, at selskabet har en plan for, hvordan det skal komme videre i Kina.

Et af problemerne er blandt andet, at der er problemer med, at uofficielle forhandlere sælger Pandora-smykker til kunderne.

- Da vi er det største smykkebrand i verden, så er der et stort gråt marked i Kina. Det er forhandlere, der køber Pandora-smykker direkte hos retailere for at sælge dem videre - og til dels også kopismykker, fortalte topchefen.

Og det kan betale sig, da prisen på Pandora-smykker er højere i Kina end i Europa.

Samtidig går planen om et genrejst kinesiske marked ud på at øge marketing i landet. I Kina var der ved udgangen af første kvartal 171 konceptbutikker mod 117 i første kvartal 2017.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen