Berlingske Business

Pandora-aktien får kæmpe klø efter nedjustering

Tirsdag
Foto:

Efter en nedjustering får smykkeselskabet Pandora en på skrinet tirsdag morgen. Aktien styrtdykker med hele 20 pct.

Pandora-aktien får regulære hug tirsdag morgen og falder 20 pct. fra fondsbørsens åbning.

Det store fald kommer, efter at Pandora mandag aften har nedjusteret forventningerne til 2018. Selskabet venter nu en omsætningsvækst på fire til syv pct. i lokal valuta mod tidligere forventet syv til ti pct. Derudover er forventningerne til EBITDA-marginen blevet sænket fra 35 pct. til 32 pct.

Pandora har ikke givet nogen forklaring på, hvad der er årsagen til den pludselige nedjustering. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra topchef Anders Colding Friis, men han vil først kommentere den sænkede prognose på torsdag, når selskabet offentliggør kvartalsregnskab.

Til gengæld har Colding Friis tirsdag morgen meddelt i en fondsbørsmeddelelse, at smykkeselskabet fyrer 397 medarbejdere, heraf 218 i Thailand. I Danmark opsiges 15 medarbejdere. Det forventes, at spareplanen vil reducere de årlige omkostninger med ca. 150 millioner kroner fra 2019.

»Justeringerne er – sammen med vores globale indkøbsprogram og andre initiativer – nødvendige for at opretholde indtjeningen på både kort og langt sigt. Desværre betyder ændringerne også, at vi må sige farvel til gode medarbejdere,« siger Anders Colding Friis, adm. direktør i Pandora.

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen er dog langt fra imponeret over meldingerne fra Pandora. Han mener, at mandagens nedjustering banker tilliden til ledelsens meldinger yderligere ned.

»Det ser efter vores vurdering langt fra kønt ud, at Pandora allerede syv måneder efter annonceringen af de langsigtede finansielle målsætninger må ændre forudsætningerne til det første år i perioden,« siger Søren Løntoft Hansen.

Sydbank forventer, at Pandora ændrer de langsigtede målsætninger, når selskabet offentliggør regnskab for andet kvartal torsdag.

Pandora har de seneste år været gennem en turbulent periode, hvor aktiekursen er dykket over 60 pct. Topchef Anders Colding Friis har gang på gang forsikret om, at Pandora vokser i et pænt tempo, men han kæmper fortsat med at overbevise investorerne om, at smykkeselskabet er en velsmurt vækstvirksomhed.

Mandag offentliggjorde Pandora-ledelsen foreløbige regnskabstal for årets andet kvartal. Nedjusteringen af omsætningen var ifølge Søren Løntoft Hansen lidt større end frygtet.

»Vi ser med stor bekymring på indikationerne på en tilbagegang i det underliggende salg for helåret, som samtidig efter vores vurdering skaber stor usikkerhed om vækstfundamentet for
Pandora de kommende år,« siger han.

På positivsiden hæfter Søren Løntoft Hansen sig dog ved, at Pandora har hævet bidraget fra opkøb til 1,4 milliarder kroner fra 1 milliard kroner. Samtidig øges antallet af butiksåbninger fra 200 til 250 i 2018.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen