Berlingske Business

Optimistisk start på børsugen

pix-nasdaqomx
Foto:

Investorerne startede ugen i optimistisk humør og handlede langt de fleste aktier i plus på børserne i Europa.

I Danmark gav det især kursstigninger til cykliske aktier som Vestas og Mærsk samt bankerne, og i alt steg C20 Cap-indekset 1,5 pct. til 572,63.

De seneste to uger har dermed budt på et samlet løft på over 7 pct. til det danske eliteindeks, siden det den 24. juni var nede at vende i 534,76.

Vindmølleproducenten Vestas indtog topplaceringen i eliteindekset med en fremgang på 4,4 pct. til 89,80 kr. Aarhus-selskabet nyder igen markedets tillid og har været i næsten uafbrudt fremgang siden november - særligt de seneste to måneder. Mandag var der ingen særlige nyheder i markedet om Vestas, men de seneste uger har budt på en lind strøm af nye, store ordrer, der er med til at sikre, at Vestas' fabrikker og servicefolk har nok at lave i de kommende år.

Jyske Bank og Danske Bank fulgte trop i toppen og steg henholdsvis 3,7 og 2,9 pct. til kurs 230,30 og 103. De to banker nød blandt andet godt af, at der er forventninger om stigende vækst i økonomien og deraf følgende højere renter og indtjening til bankerne. Desuden har norske DNB løftet sin anbefaling af Danske Bank til "køb" fra "hold", mens Jyske Bank nyder godt af en tilsvarende løftet anbefaling fra netop Danske Bank.

Pandora steg 2,6 pct. og kan igen være hjulpet af årets store tema for aktien: Faldende guldpriser betyder lavere omkostninger for smykkeselskabet, hvilket investorer håber kan veksles til større indtjening. Aktien sluttede dagen i 219 kr. og har dermed igen etableret sig i et kursleje over de 210 kr., aktien oprindeligt blev noteret til i oktober 2010.

TDC's direktør, Carsten Dilling, erklærede sig i mandagens Børsen klar til at lade selskabet smelte sammen med andre nordiske telekoncerner i form af større partnerskaber eller eventuelt et salg af TDC. Aktien endte dagen 1,9 pct. højere i 47,25 kr.

Dagens bundskraber blev Chr. Hansen, der noterede sig sin fjerde dag med fald i træk efter sidste uges skuffende kvartalsregnskab. Ingrediensproducenten var mandag blandt andet påvirket af, at den schweiziske storbank Credit Suisse sænkede sin anbefaling til "neutral" fra "outperform" og justerede sit kursmål til 244 kr. fra tidligere 250 kr.

Chr. Hansen-aktien endte 1,7 pct. lavere i 186 kr. og har alt i alt mistet 7,3 pct. af sin værdi, siden regnskabet - der indeholdt en skuffende lav indtjeningsvækst og en nedjustering af forventningerne til 2012/13 - blev offentliggjort onsdag morgen.

Ud over Chr. Hansen var det defensive aktier som Coloplast, Novo Nordisk, Lundbeck og William Demant, der prægede bagenden af C20-feltet mandag. Alle fire dog med små kursstigninger på en generelt positiv aktiedag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen