Berlingske Business

Onsdagens obligationer: Renten steg en smule efter tungt fald

. Der faldt lidt ro over finansmarkederne onsdag, hvor renterne kravlede lidt op igen efter relativt kraftige fald tirsdag, da den politiske situation i Italien skabte rystelser.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede onsdag i 0,35 pct. Det er 4 basispoint højere end tirsdag, hvor renten faldt 7 basispoint på baggrund af en fortsat uafklaret politisk situation i Italien, hvor der begynder at være spekulationer om et snarligt nyvalg, der potentielt kan ende med at sende landet ud af EU og eurosamarbejdet.

Efter et par stille dage på nøgletalssiden var der nyt fra Eurozonen, da der blev offentliggjort data om den økonomiske tillid.

Den samlede økonomiske tillidsindikator faldt i maj til 112,5 fra 112,7 måneden før. Økonomerne havde ventet en lidt større tilbagegang til 112,0 ifølge et estimat fra Bloomberg.

Tal fra Tyskland viste onsdag eftermiddag, at forbrugerpriserne er steget mere end ventet i maj. Inflationen i forbrugerpriserne var på 2,2 pct. sammenlignet med samme måned et år forinden, mens der var tale om en stigning på 0,5 pct., når man sammenligner priserne med måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet stigninger på 1,9 pct. på årsbasis og 0,3 pct. på månedsbasis.

I USA voksede økonomiem med 2,2 pct. i første kvartal af 2018 i forhold til fjerde kvartal 2017 opgjort i annualiserede tal. Det viste den anden opgørelse af bruttonationalproduktet, bnp, for perioden, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag. Vækstbilledet i USA var dermed lidt svagere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,3 pct.

I ADP's rapport over beskæftigelsen i det private amerikanske jobmarked,havde 178.000 fået nyt job i maj, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde ventet, at 190.000 var kommet i job.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen