Berlingske Business

Onsdagens obligationer: Renten lå stille før lang weekend

. Den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede onsdag med en rente på 0,57 pct. Det er samme det samme niveau, som ved lukketid tirsdag.

Det var forventet, at mange af de danske markedsdeltagere ville forblive på sidelinjen op til den forlængede weekend, i anledning af Kristi himmelfartsdag der byder på vigtige udenlandske nøgletal, mens det danske marked er lukket.

Onsdags handels- og betalingsbalance fra Danmarks Statistik viste et overskud i marts på den danske handelsbalance på 5,1 mia. kr. mod 6,9 mia. kr. i februar, mens overskuddet på betalingsbalancen målt på de løbende poster steg til 13,9 mia. kr. marts fra 12,7 mia. kr.i februar.

Fra udlandet var der opmærksomhed mod de amerikanske producentpriser, der steg med 0,1 pct. i april på månedsbasis, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 0,2 pct.

På årsbasis var der tale om en stigning på 2,6 pct. mod en ventet stigning på 2,8 pct. ifølge økonomerne.

Ser man på udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, var priserne 0,2 pct. højere end i måneden før, mens den årlige stigningstakt var på 2,3 pct.

Der var ventet stigninger på henholdsvis 0,2 og 2,4 pct. i kerneproducentpriserne ifølge Bloombergs adspurgte økonomer.

Markederne vurderedes generelt at afvente torsdagens inflationstal og den amerikanske forbrugertillid, der fortæller noget om amerikanernes forbrugslyst, som fremlægges fredag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen