Berlingske Business

Onsdagens obligationer: Marginalt rentefald inden taler fra Fed-chefer

USA-STOCKS/
Onsdag kan investorerne se frem til et par nøgletal herunder tal fra eurozonen, hvor tal for industriproduktionen i juli vil blive offentliggjort i løbet af formiddagen. Foto:

Det danske obligationsmarked åbner med et marginalt rentefald på 1 basispoint til i underkanten af 0,37 pct. onsdag morgen, efter at renten tirsdag lukkede i underkanten af 0,38 pct.

Onsdag morgen ligger renten på den tiårige amerikanske statsobligation mere eller mindre fladt, da den på markedet i Tokyo handles i 2,97 pct., og renten er dermed tilbage på samme niveau, som da det danske marked lukkede tirsdag.

Onsdag kan investorerne se frem til et par nøgletal herunder tal fra eurozonen, hvor tal for industriproduktionen i juli vil blive offentliggjort i løbet af formiddagen.

Den danske nationalbank offentliggør i løbet af formiddagen en rapport om økonomiske forhold, der dog traditionelt ikke har stor indvirkning på renteudviklingen. Det, der vil blive skævet mest til, er tal fra USA, hvor producentpriserne for august kommer hen på eftermiddagen.

Tallet viser, hvor store prisstigninger de amerikanske virksomheder oplever, når de køber varer hos andre virksomheder.

Der er også taler fra to amerikanske centralbankchefer. James Bullard, som er chef for den amerikanske centralbank i St. Louis, holder tale i Chicago, men han har dog ikke stemmeret før i 2019, og hans kollega Lael Brainard, som er medlem af Federal Reserves' styrelse, taler i Detroit.

De holder tale forud for offentliggørelsen af den amerikanske Beige Book-rapport, der lander onsdag aften efter dansk børslukketid. Den udgør en del af det økonomiske grundlag for det fælles rentemøde, som afholdes den 26. september.

Sydbank vurderer, at der skal holdes mest øje med Lael Brainard, som har stemmeret i 2018, og at hun på det seneste har været en anelse hård i sine udtalelser.

»Hun ser blandt andet ingen hindringer i, at Fed kan hæve styringsrenten, hvis rentekurven inverterer (korte renter er højere end de lange renter, red.), der historisk har været et varselsskud om en snarlig recession. Vi vurderer, at Lael Brainard hælder mod yderligere to renteforhøjelser i 2018,« skriver makroanalytiker i Sydbank Mathias Rømer Sproegel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen