Berlingske Business

Onsdagens obligationer: Lille renteløft før potentiel storm

Dagen før skæbnedagen for briternes EU-fremtid kravlede den toneangivende tiårige danske rente en anelse op ud på eftermiddagen, i takt med at investorerne fik risikoappetitten tilbage.

Torsdag går briterne til stemmeurnerne og afgør, om de fortsat vil være medlemmer af EU-fællesskabet. Og efter en noget afventende start på handelsdagen onsdag, begyndte markedsaktørerne så småt at smide penge efter aktier igen og sælge ud af deres obligationer - med stigende renter til følge.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme endte i 0,25 pct., hvilket er 3 basispoint højere end tirsdagens lukkeniveau.

Billedet var det samme ude i Europa, hvor de toneangivende renter ved middagstid lå uden nævneværdige forskydninger, men endte dagen med løft på et par basispoint.

Markedsaktørerne lod til at skele til data indsamlet af Oddschecker, som viste, at bettingbureauerne ser en en-til-fire chance - eller risiko - for, at Storbritannien ender med at forlade EU-samarbejdet.

Fra nøgletalsfronten var onsdagens højdepunkt en opgørelse for salget af eksisterende boliger i USA. Det udviklede sig nogenlunde som ventet i maj. Samlet blev der solgt 5,53 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening.

Ifølge Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet et salg på 5,55 mio. boliger.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen