Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Onsdagens obl.: Svag negativ stemning trods skuffende nøgletal

Det danske obligationsmarked lukkede onsdag overraskende lavere, selvom den private amerikanske jobindikator viste et katastrofalt jobtab i december, hvilket ikke tyder godt for fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport. Heller ikke kraftige fald på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder var nok til at øge flugten til sikker havn. En skuffende auktion af tyske statsobligationer var medvirkende til den sure stemning blandt de fastforrentede papirer.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2017, lukkede onsdag 0,15 point lavere i kurs 104,04 med en effektiv rente på 3,46 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-35'erne 0,23 point lavere i kurs 91,90 med en effektiv rente på 4,91 pct.

Den tyske centralbank oplyste onsdag, at regeringen havde fået solgt tiårige statsobligationer for 4,1 mia. euro, hvor en svag efterspørgsel medførte, at planerne om et salg af obligationer for 6 mia. euro ikke kunne gennemføres.

- Jeg vil kalde onsdagens tyske auktion for en fiasko, sagde obligationschef David Keeble hos Credit Agricole til Bloomberg News. Det var en temmelig skuffende indledning på de kommende auktioner på det europæiske obligationsmarked, vurderede obligationschefen.

På nøgletalsfronten var der stor fokus på den private amerikanske ADP-jobindikator, som viste et enormt jobtab på 693.000 personer i december. Der var tale om en massiv overraskelse, idet økonomerne havde ventet et jobtab på 495.000 personer i december. Opgørelsen for november var i forvejen blevet nedrevideret til et jobtab på 472.000 personer i forhold til tidligere 250.000 personer.

- Den grimme læsning i ADP-opgørelsen er med til at forstærke frygten for, at arbejdsmarkedsrapporten på fredag også kan blive meget grim. Baseret på udviklingen i ADP samt på udviklingen i beskæftigelsesindeksene i ISM-indeksene for både service og fremstillingssektoren, indikeres et fald i beskæftigelsen i december på op imod 650.000 personer, efter faldet i november på 533.000. Bliver det tilfældet, ville det være det største fald i beskæftigelsen på en enkelt måned siden 1949, skrev cheføkonom Jes Asmussen hos Handelsbanken i et notat umiddelbart efter offentliggørelsen.

Onsdag formiddag kom der tal for producentpriserne i eurozonen, som viste et fald på 1,9 pct. i november i forhold til måneden forinden, hvor priserne faldt med 0,8 pct. Analytikerne havde ventet et mindre fald på 1,0 pct. På årsbasis steg producentpriserne 3,3 pct. i november sammenlignet med 6,3 pct. måneden forinden. Analytikerne havde ventet en stigning på 4,4 pct.

Den amerikanske tiårige T-bond lå ved dansk lukketid 11/32 point højere i kurs 111 5/32 med en effektiv rente på 2,46 pct. Euroen blev styrket lidt mod dollaren og ved dansk lukketid kostede en euro 1,3617 dollar.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen