Berlingske Business
17:42

Onsdagens aktier: Tro på bremain gav løft til bankaktier og C20

BRITAIN BREXIT REFERENDUM CAMPAIGN
Foto:

Efter små udsving rundt om udgangspunktet dagen over endte de danske aktier onsdag med en stigning, idet investorerne så ud til at have genfundet troen på, at briterne torsdag vil stemme for at blive i EU.

- Vi kører lidt opad på en tro på, at det bliver et ja til at blive i EU på torsdag. De seneste meningsmålinger har peget på, at momentum er hos forbliv-siden, og dertil kommer en opgørelse, der viser, at der ifølge bookmakerne er 80 pct. sandsynlighed for, at briterne vælger at blive i EU, forklarer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, til Ritzau Finans.

Det danske C20 Cap-indeks lukkede onsdag med et løft på 0,7 pct. til indeks 1004,82.

Investorernes optimisme er dog ikke uden risici.

- Risikoen er blevet lidt større med de stigninger, vi har set siden fredag. Noget, der kan være rigtig skidt, er, hvis der er så dødt løb, at man stadig ikke har en afgørelse fredag morgen, påpeger Ole Kjær Jensen.

MEDGANG TIL BANKAKTIER

Blandt de aktier, som nød godt af investorernes fornyede optimisme sidst på handelsdagen onsdag, var Danske Bank og Nordea, som steg med henholdsvis 1,4 pct. til 185,20 kr. og 0,6 pct. til 62,55 kr.

- Noget af det, der vil nyde godt af, hvis det bliver et ja til at blive i EU, er finanssektoren. Det gælder dermed selvfølgelig også de danske finansaktier, forklarer Ole Kjær Jensen.

VESTAS TIL TOPS

Helt i toppen af C20 endte Vestas, der holdt kapitalmarkedsdag i London tirsdag.

- Mange finanshuse har bibeholdt deres positive syn på aktien. Der er da også mange, der venter, at der kommer en opjustering og et aktietilbagekøbsprogram fra Vestas senere på året. Derfor er aktien kommet i positivt fokus igen efter en svær periode, fortæller Ole Kjær Jensen.

Vestas-aktien steg 2,4 pct. til 457,00 kr.

COLOPLAST NEDJUSTEREDE

Coloplast skar toppen af sine langsigtede vækstmål forud for selskabets to dage lange kapitalmarkedsdag i amerikanske Minneapolis, der slutter torsdag.

Forventningerne til toplinjevæksten i de kommende år lyder nu på 7-9 pct. mod tidligere 7-10 pct., men uden at investorerne tog det ilde op.

- Det var i store træk også forventet af markedet, påpeger Ole Kjær Jensen.

Coloplast-aktien steg da også knap 1 pct. til 492,00 kr.

SALGSTAL FRA GENMAB SOM VENTET

Genmab steg 1,9 pct. til 1158,00 kr. efter at have offentliggjort salgstal for selskabets nyligt lancerede kræftmiddel Darzalex.

Ifølge Sydbank var salgstallene for maj fuldstændig på linje med det ventede.

- Genmab har svinget lidt i løbet af dagen. Tallene var helt som forventet, men man er kommet igen efter et lidt skuffende salg i april. Derfor er det fair nok, at aktien stiger en lille smule efter at have svinget omkring nullet det meste af dagen, mener Ole Kjær Jensen.

MOLS-LINEN KØBER FÆRGE TIL NY RUTE

Blandt sidepapirerne kom Mols-Linen i fokus. Rederiet meddelte, at det har bestilt en ny fragt- og passagerfærge hos det finske værft Rauma Marine Constructions. Færgen skal efter planen indsættes på en nyligt vundet rute mellem Rønne og Køge.

Mols-Linen-aktien sejlede 9,7 pct. frem til 96,00 kr.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen