Berlingske Business

Onsdagens aktier: Novozymes trækker C25-indekset ned fra start

novo
Novozymes logo Foto:

Novozymes ligger i bunden af det danske eliteindeks, C25, onsdag, hvor aktien var i udvidet åbningsauktion.

Pandora ligger er også nederst i indekset, der falder 0,1 pct. til 1131,48 efter kort tids handel. I den anden ende ligger William Demant Holding, der stiger 1,5 pct.

Novozymes falder 3,2 pct. til 316 kr., efter at en politisk beslutning omkring bioethanol i USA ifølge Bloomberg News blevet udskudt. Loven skal forbedre forholdene for ethanolproducenter i USA, som Novozymes sælger enzymer til.

PANDORA I FOKUS PÅ FLERE FRONTER

Pandora får nyt fra den amerikanske juvelerkæde Signet Jewelers, der blandt andet sælger Pandora-smykker. Kæden kommer med regnskab for første kvartal.

Pandora har desuden fået snittet kursmålet og sænket anbefalingen af tyske Berenberg. Anbefalingen lyder på "hold", tidligere lød den på "køb". Derudover har finanshuset skåret 185 kr. eller næsten 25 pct. af kursmålet, som nu er på 560 kr.

Årsagen til justeringerne er et svagt regnskab for første kvartal, der har slået skår i Berenbergs forventning om, at markedets tillid til aktien ville blive genskabt, og at værdiansættelsen ville blive revurderet, viser en analyse fra Berenberg.

Pandora-aktien falder 2,2 pct. til 489,60 kr.

NKT MED TILTRÆNGT COMEBACK

Derudover er der fokus på NKT, der de seneste fire handelsdage har noteret massive stigninger med en fremgang på mere end 13 pct.

Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, vurderede mandag over for Ritzau Finans, at nogle af de hedgefonde, der shorter aktien, måske har solgt for meget ud af aktien. NKT-aktien stiger 0,5 pct. til 196 kr.

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har fået en ordre på at skulle bygge Danske Banks nye hovedsæde i København. Kontrakten vil give Per Aarsleff 3 mia. kr. Det oplyste entreprenørkoncernen i en fondsbørsmeddelelse tirsdag. Kontrakten er indgået med Danica Pension.

Byggeriet begynder til juni 2019 og ventes færdigt i 2023. Kontrakten ligger i forlængelse af kontrakterne på nedbrydning og byggegrube, som allerede er i gang. Kontrakten ændrer ikke på forventningerne til resultatet for regnskabsåret 2017/18, oplyser selskabet. Aktien stiger 1,5 pct. til 233,50 kr.

GLUNZ & JENSEN KOMMER MED REGNSKAB

Der vil senere onsdag komme nyt fra Glunz & Jensen, der afleverer helårsregnskab onsdag. I regnskabsåret 2017/18, som dækker perioden fra den 1. juni 2017 til den 31. marts 2018, venter koncernen en omsætning på 215 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt ekstraordinære poster, EBITDA, på 24 mio. kr.

Selskabet har herefter omlagt regnskabsåret til at løbe fra den 1. april til den 31. marts, og i regnskabsåret 2018/19 venter selskabet en omsætning er på 260 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt ekstraordinære poster, EBITDA, på 38 mio. kr. Aktien er ikke handlet de første minutter af onsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen