Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Onsdagens aktier: Novo var trækhest i aktiehandlen

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA
Foto:

Novo Nordisk var det selskab, der onsdag var skyld i, at det danske eliteindeks klarede sig bedre end de øvrige i Europa.

Novo steg med 1,0 pct. til 375,50 kr., og var dermed med til at trække C20 Cap op, så indekset i de sidste handler sneg sig op over minus og endte i et marginalt plus på 0,02 pct. til 1054,7. I Europa lå de større børser til fald på op mod 1 pct.

»Novo Nordisk endte som en af de få aktier i plus. Og ser man på Europa, var det pharma-sektoren, der var blandt de mindst faldende sektorer i dag. Så både Novo og Genmab trækkes med op,« siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

»Og Novos størrelse taget i betragtning, så er det årsagen til, at C20 ikke falder lige så meget, som vi ser andre steder,« siger chefhandleren.

Genmab steg med 0,9 pct. til 1219 kr.

FLS eller Tryg står til at ryge ud

I bunden af eliteindekset endte FLSmidth og Tryg med fald på henholdsvis 1,3 pct. til 237,80 kr. og 1,1 pct. til 130,40 kr. FLS fik konkurrentnyt fra finske Outotec, der får sænket sin anbefaling af den schweiziske storbank UBS, der fortsat ser store udfordringer forude på det globale minemarked.

»FLS er en lidt cyklisk aktie, og når der så kommer negative nyheder om en konkurrent, så falder den. Samtidig er det formentlig enten den eller Tryg, der ryger ud af C20 Cap-indekset, når fondsbørsen kommer med de 20 selskaber, der skal være i indekset det næste halve år. Vi får navn på de 20 selskaber i løbet af de nærmeste dage,« siger Mads Zink.

Lundbeck får comeback

Den tomme plads kommer til at gå til medicinalselskabet Lundbeck, der fra tredje fredag i juni vil være at finde i fondsbørsens eliteindeks igen, vurderer Danske Bank.

»Jeg forventer, at Lundbeck kommer i C20,« siger Mads Zink.

Lundbeck faldt imidlertid, og aktien endte 0,8 pct. lavere i 261 kr.

Vestas sløjfes fra favoritliste

Herhjemme var der godt nyt til Vestas, der kunne fortælle om en stor ordre fra Canada. Men det var ikke nok til at løfte aktien, der faldt med 1,0 pct. til 474,40 kr.

Vindmøllekoncernen annoncerede natten til onsdag en ordre fra det nordamerikanske land, hvor selskabet skal levere 65 møller med en samlet kapacitet på 224 megawatt. Projektet ventes i drift i fjerde kvartal 2017, mens leveringen indledes i andet kvartal næste år. I aftalen er desuden inkluderet en tiårig serviceaftale.

Det var dog ikke alt, der gik Vestas' vej onsdag. Goldman Sachs slettede aktien fra sin aktiefavoritliste og skar kursmålet med en tyver til 560 kr. Det berettiger dog stadig til anbefalingen "køb", og Goldmans kursmål ligger også en pæn bid over Vestas' markedskurs.

For og imod Mærsk

For A.P. Møller-Mærsk-aktierne var nyhedsstrømmen også blandet. Olieprisen har efter dansk børslukketid tirsdag udbygget prisfaldet fra omkring 50,60 dollar til 48,95 dollar. Modsat hævede den amerikanske storbank Bank of America-Merrill Lynch sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "underperform".

Endelig har A.P. Møller-Mærsks logistikselskab, Damco, tirsdag afvist rygter om, at selskabet, der er den mindste af de otte forretninger i konglomeratet, er til salg. Og APM Terminals, der på det seneste har været i en uvant rolle som den store skuffelse i konglomeratet, kan endnu ikke sige endnu, hvornår udviklingen går i en bedre retning.

Det smerter især, at der er meget mindre at lave i de lande, hvor økonomien er bundet op på eksport af olie.

»Lande som Rusland og Nigeria har været særdeles hårdt ramt. I Angola er importen halveret lige nu, og når vi driver den ledende import-eksport-havn i landet, så rammer det vores resultat ret kraftigt,« siger Kim Fejfer, chef for APM Terminals, til Ritzau Finans.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk endte dagen med at stige med 0,3 pct. til 8640 kr.

Nøgletal overraskede positivt

Sidst på eftermiddagen overraske amerikanske data positivt, hvor de amerikanske indkøbschefers forventningsindeks, ISM, steg til 51,3 mod ventede 50,3. Og det gav aktiemarkedet medvind mod slutningen af handelsdagen.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen