Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Onsdagens aktier: Medicinalsektor og FLS trak eliteindeks i plus

DET INTERNATIONALE MEDICINALFIRMA GENMAB.
Foto:

En trio af medicinalselskaber endte i toppen af C20 Cap onsdag. I løbet af eftermiddagen sneg FLSmidth sig ind - og i de sidste handler skubbede GN Store Nord og William Demant Lundbeck både Lundbeck og Novo Nordisk lidt ned i indekset.

Samlet steg det danske C20 Cap-indeks med 0,4 pct. til 1025,5.

- Vi stiger herhjemme, fordi vi er lidt tunge indenfor medicinalaktier. Der var medvind til medicinalindustrien i USA tirsdag - og det er den, vi kører videre på, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

Genmab endte som en klar etter onsdag med en stigning på 5,4 pct. til 1080 kr. I mandags kostede en aktie i selskabet 985,50 kr., og aktien steg tirsdag med over 4 pct.

- Der er nok en tendens til, at man går ind og samler op i de aktier, der har fået tæsk, vurderer Ib Fredslund Madsen, der er seniorstrateg i Jyske Bank.

RÅVARERAKTIER TRAK FLS MED OP

FLS blandede sig i toppen sidst på dagen, da der dels kom en meddelelse fra ingeniørkoncernen, om at de sidste underskrifter er sat på en femårig forlængelse af en eksisterende drifts- og serviceaftale med Wadi El Nile Cement Company i Egypten. Og dels på at FLS fik løftet kursmålet af den amerikanske storbank Goldman Sachs til 250 kr. fra 230 kr., mens anbefalingen fortsat lød på "neutral".

- Derudover klarer råvarerelaterede aktier sig også godt i Europa. Og det trækker FLS med op, siger Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

FLSmidth steg med 1,6 pct. til 253,80 kr., mens GN endte dagen med et plus på 1,2 pct. til 147 kr., og William Demant steg med 1,0 pct. til 136,50 kr.

Lundbeck steg onsdag med 0,8 pct. til 259,40 kr. på medvinden til sektoren, mens Novo, der steg med 1,0 pct. til 305,30 kr., også blev båret frem af franske Exane BNP Paribas, der hævede sin anbefaling af aktien til "outperform" fra "neutral", mens kursmålet blev sat 20 kr. ned til 350 kr. Novo kommer senere på ugen i fokus i forbindelse med den europæiske diabetesforenings konference i sydtyske München, hvor det danske selskab præsenterer flere data fra det opsigtsvækkende og omfattende studie med GLP-1-analogien Semaglutid.

TDC ENDTE SOM DAGENS TABER

Fokus - dog af den negative slags - ramte også teleselskabet TDC, der igen ser ud til at få hård konkurrence på priserne på det danske mobilmarked, efter at det ellers er lykkes at få løftet priserne over flere omgange i løbet af det seneste år.

Lavprisselskabet Tjeep er onsdag gået i luften med markedets absolut laveste priser. Eksempelvis tilbyder selskabet ifølge dets hjemmeside et normalt abonnement med ti timers tale og fem gigabyte (GB) data for 79 kr., mens man for 89 kr. kan få fri tale og 20 GB data.

- Den nye aktør på markedet giver usikkerhed, om prisstigningerne vi har set, kan fastholdes, siger Ole Kjær Jensen.

Og ifølge Michael Friis Jørgensen, der er analytiker hos Alm. Brand Markets, er det nye selskab en regulær mavepuster til markedet, der endelig ser ud til at have genskabt et bedre prisniveau.

TDC-aktien faldt onsdag med 4,1 pct. til 35,49 kr. Der var minus foran TDC for sjette handelsdag på stribe.

MÆRSK-OPSPLITNING NÆRMER SIG

Alt imens sejler den forestående sandsynlige opsplitning af Mærsks forretning umiddelbart nærmere. Konglomeratet har lovet nyt om den fremtidige strategi inden udgangen af tredje kvartal, der slutter med udgangen af september.

Og det tema fylder også fortsat meget i markedet, hvor der spekuleres i, hvad der helt præcist kommer til at ske med de forskellige forretningsben.

B-aktien i konglomeratet steg med 0,4 pct. onsdag til 10. 300 kr.

CENTRALBANKER FORTSAT I FOKUS

Overordnet set er det dog fortsat verdens centralbanker, der stjæler rampelyset

- Der er stille på regnskabsfronten, så torsdag vil det være et hav af nøgletal, der kan rykke markederne. Der er også møde i Bank of England, hvor vi ikke venter nogen ændring af renten. Men der vil være fokus på, hvad de siger om brexit, vurderer Sydbanks afdelingsdirektør.

Det helt store fixpunkt er dog rentemødet i Federal Reserve onsdag 21. september.

- Det er det, som markederne venter på lige nu, siger Ib Fredslund Madsen.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen