Berlingske Business
17:42

Onsdagens aktier: Mærsk trodsede rødt marked og steg igen

FILE GERMANY ECONOMY MAERSK
ARKIVFOTO Foto:

Med få undtagelser var den dominerende farve blandt de danske aktier onsdag den røde.

Der var dog fortsat rift om Mærsk-aktierne efter tirsdagens kapitalmarkedsdag, og generelt var det de cykliske aktier, der klarede sig bedst, mens de mere defensive af slagsen lagde sig i bunden.

C20 Cap-indekset faldt med 0,1 pct. til 985,92.

mærsk

Generelt var stemningen afventende, mens der blev set frem mod onsdag aftens rentebeslutning hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, selv om markedets prognoser ikke indikerer nogen stor spænding om udfaldet.

»Der er meget afventende stemning frem mod rentemødet. Der er ventet en renteforhøjelse, og den kommer med al sandsynlighed. Men det mest interessante er nok i virkeligheden, hvad Donald Trumps reaktion bliver, hvis han reagerer på det,« siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank, til Ritzau Finans.

MÆRSK STEG IGEN

Mærsk-aktierne var fortsat indhyllet i positiv stemning efter tirsdagens kapitalmarkedsdag, der ellers ikke indeholdt store nyheder om den igangværende strategi og fremtidige retning. Men analytikerne gik hjem fra arrangementet med tro på en lys fremtid for konglomeratet.

Det har efterfølgende kastet et par løftede anbefalinger og en stribe løftede kursmål af sig.

Mærsk/CEO: Ikke tilfredsstillende resultat

Danske Markets og DNB har eksempelvis begge løftet anbefalingen af Mærsk til "køb" fra "hold", mens kursmålene er skruet op til henholdsvis 12.750 kr. fra 10.500 kr. og til 12.500 kr. fra 10.400 kr.

Derudover har ABG Sundal Collier, Jyske Bank og Kepler Cheuvreux løftet kursmålet for Mærsk.

Mærsks B-aktie steg med 3,8 pct. til 11.250 kr., mens A-aktien steg 2,9 pct. til 10.640 kr.

»Det er stadig tirsdagens kapitalmarkedsdag, der driver aktierne. De løftede anbefalinger og kursmål giver et ekstra løft i onsdagens handel,« siger Ole Kjær Jensen.

Bundproppen i C20 Cap blev Genmab, der faldt med 2,1 pct. til 1147 kr. uden større bagvedliggende nyheder. Aktien fik selskab af flere af de andre defensive papirer, og især medicinal- og medtech-aktier som Coloplast, William Demant og Novo Nordisk var udsatte.

»Hovedparten af de defensive aktier ligger tungt. Vi ser også ude i Europa, at medicinalaktierne er pressede,« lyder det fra Ole Kjær Jensen.

A.P. Møller - Mærsk skuffer i andet kvartal Lav oliepris koste

Med i toppen var til gengæld også FLSmidth og Vestas, der uden større selskabsspecifikke nyheder som årsag steg med henholdsvis 2,5 pct. til 293,90 kr. og 1,9 pct. til 414,10 kr.

SAS HOLDER FAST I REGNSKABSSTIGNING

Uden for eliteindekset holdt det skandinaviske luftfartsselskab SAS fast i den stigning, aktien hentede efter årsregnskabet for 2015/16 tirsdag.

SAS har efterfølgende fået sænket sit kursmål hos svenske Swedbank til 13,74 kr. fra 15,21 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb".

MODE

SAS skuffede i forhold til markedets forventninger til indtjeningen, men til gengæld overraskede toplinjen positivt.

Aktien steg 1,8 pct. til 11,60 kr.

Plastvirksomheden Rias steg 1,9 pct. til 400 kr. efter aflæggelse af årsregnskabet 2015/16. Det skete i øvrigt under en for aktien uhørt høj omsætning. 2104 aktier skiftede således hænder i løbet af dagen, og en så stor omsætning er ikke set siden midten af november sidste år.

Rias leverede ellers nogenlunde flade resultater inden for de udmeldte forventninger, og samtidig udtrykte selskabet forventninger om en flad udvikling i resultatet igen i regnskabsåret 2016/17.

Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

For softwareselskabet Cbrain gik gassen lidt af ballonen efter de fornemme takter fra tirsdag, hvor aktien steg hele 20 pct.

Onsdag faldt aktien dog med 4,4 pct. til 54,50 kr. Stigningerne fulgte, efter at Cbrain har fortalt, at det har vundet sit første pilotprojekt hos de amerikanske myndigheder.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen