Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Onsdagens aktier: Dong lyste op i C20 præget af julefred

Dong får mindre overskud i andet kvartal
Foto:

Der var onsdag en lille julegave fra Dong til selskabets aktionærer. Og energiselskabet lyste dermed op på det danske eliteindeks, der dagen lang samlet lå og balancerede omkring nullet.

- Vi er ved at komme relativt tæt på juleferien, og det kan godt mærkes på omsætningen, som er ved at ebbe en smule ud, idet de fleste porteføljer er tilpasset til julen og årsafslutningen, påpeger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, over for Ritzau Finans.

Samlet lukkede C20 Cap-indekset onsdag beskedne 0,1 pct. højere i indeks 1006,18.

DONG MED FRASALG OG OPJUSTERING

Dong Energy delte en opjusteringspakke ud i form af højere forventningerne til driftsindtjeningen (EBITDA) til 24-25 mia. kr. fra tidligere 20-23 mia. kr. for 2016.

Opjusteringen blev blandt andet udløst af frasalget af halvdelen af havmølleparken Race Bank. Det samlede provenu fra transaktionen, der kommer fra salget af ejerandelen på 50 pct. og tilsagn om at finansiere halvdelen af projektets anlægsinvesteringer inklusiv transmissionsaktiverne, beløber sig til omkring 14,2 mia. kr. Og provenuet vil løbende blive udbetalt frem til projektets gennemførelse.

- Det er mere, end vi havde estimeret. Vi vidste godt, at der kunne komme noget, men det er en god pris, de har fået, fremhæver Mads Zink.

Dong-aktien hoppede 5 pct. frem til 261 kr.

NETS LANDEDE AFTALE MED DEN FINSKE STAT

En anden af eliteindekset nye drenge, Nets, vandt et udbud om levering af online-betalingsløsninger til den finske stat. I alt skal selskabet dermed stå for faciliteringer af betalingsløsninger til op mod 1000 offentlige myndigheder i Finland.

- Det her er det største offentlige udbud relateret til online betalingsløsninger i hele Nordeuropa, og alle finske borgere med en bankkonto eller betalingskort er potentielle brugere af systemet, siger Jukka Sorvali, der er projektleder hos det finske finansministerium, i en meddelelse.

Nets-aktien gik 1,7 pct. frem til 124,50 kr.

VESTAS LANDEDE SKOTSK ORDRE

Ordreflowet tiltager typisk for Vestas mod årets slutning, og onsdag landede vindmølleproducenten da også en af slagsen i Skotland.

Det drejer sig om en fast og ubetinget ordre fra SSE til vindmølleparken Stronelairg i Skotland, som samlet kommer til at bestå af 66 vindmøller med en kapacitet på 228 megawatt. Når vindmølleparken står færdigopført, vil det være den største vindmøllepark på land i Storbritannien, som Vestas står bag.

Kontrakten indeholder også levering og installation samt en 20-årig serviceaftale. De første møller skal efter planen leveres i tredje kvartal næste år.

Vestas-aktien blev løftet med 1,2 pct. til 439,30 kr.

NNIT OG LUNDBECK FORLÆNGEDE SAMARBEJDE

It-servicevirksomheden NNIT fik forlænget en kontrakt med medicinalselskabet Lundbeck. Aftalen løber frem til 2020 og erstatter den hidtidige aftale, der udløber ultimo 2017.

Gennem de næste år skal NNIT dermed fortsat håndtere medicinalvirksomhedens applikationer samt global drift, support og vedligehold af it-systemer.

NNIT-aktien steg 0,7 pct. til 207,50 kr. Lundbeck samtidig blev hævet med 2 pct. til 279 kr.

Blandt bundskraberne i eliteindekset endte Coloplast med et fald på 1,2 pct. til 468 kr., efter at medicoselskabet har gennemført opkøbet af amerikanske Comfort Medical, der sælger produkter inden for stomi og katetre direkte til patienter.

Samlet betaler Coloplast 160 mio. dollar - svarende til 1,1 mia. kr. - for selskabet, der blev købt 1. december.

PER AARSLEFF MED REGNSKAB

Blandt sidepapirerne var Per Aarsleff i fokus, efter at entreprenørkoncernen fremlagde regnskab for 2015/16. Samlet kom Per Aarsleff ud af det forskudte regnskabsår med en omsætning på 10.419,6 mio. kr. mod 10.235,9 mio. kr. året før. Resultatet af den primær drift (EBIT) bakkede imidlertid til 417,8 mio. kr. fra 487,1 mio. kr. i 2014/15.

- Regnskabet indeholdt ikke nogen store overraskelser. Resultatet skuffer dog lidt på EBIT-niveau, pointerer Mads Zink.

Aarsleff-aktien dykkede med 10 pct. til 162 kr. - dog på baggrund af relativ lav omsætning.

Aktien i Scandinavian Private Equity dalede 17,2 pct. til 9270 kr. - svarende til et fald på 1930 kr. Onsdag fragik der da også ekstraordinært udbytte på 2000 kr. hos investeringsselskabet.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen