Berlingske Business
17:42

Onsdagens aktier: Amerikansk begmand blæste ALK-Abelló bagover

alk
Foto:

Et farvel fra ALK-Abellós amerikanske partner gav kurstæsk for medicinalselskabet på det danske aktiemarked, der ellers var forholdsvis roligt onsdag.

Selskabets partner i USA, Merck, valgte at droppe samarbejdet om at sælge allergimedicin i USA efter en periode med lavt salg.


Der har ellers været store forhåbninger til det amerikanske marked, og derfor reagerede investorerne markant ved at sende ALK-aktien ned med 17,6 pct. til 968 kr. - svarende til omkring 2 mia. kr. i tabt markedsværdi.

- Det giver en masse uro omkring ALK, at Merck ikke vil være med længere. Der er usikkerhed omkring, hvorvidt ALK skal finde en ny partner eller selv stå for salget i USA, men det sætter alt andet lige selskabet et stykke tilbage, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

- Vi får ikke klarhed over situationen lige med det samme, og investorerne plejer at trække sig væk, når man har sådan en situation. Så jeg tror ikke, at man skal forvente, at aktien kommer tilbage lige med det samme - tværtimod, siger han.


Meldingen fra ALK fik Nordea til at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb", mens amerikanske Jefferies kaldte nyheden for et "chok".


Det generelle aktiemarked var omvendt langt mindre actionpræget. C20 Cap-indekset lukkede 0,1 pct. lavere i 1032,73.


I toppen sluttede A.P. Møller-Mærsk-aktierne, uden at der var nyheder til at forklare stigningen. B-aktien steg 1,7 pct. til 8655 kr.


I den nedre ende af C20 sluttede FLSmidth, der onsdag kunne se sin finske konkurrent Outotec fremvise et regnskab med tilbagegang på alle poster.

Resultaterne er pressede af, at kunderne - de store minekoncerner - i øjeblikket spinker og sparer, hvor det er muligt.


- Der var ikke noget positivt at læse. Outotec har det svært i øjeblikket, og det var et lidt skuffende regnskab, som smitter af på FLSmidth, siger Mads Zink.


FLSmidth-aktien dykkede 0,4 pct. til 268,60 kr. Længere nede sluttede Lundbeck-aktien med et fald på 2 pct. til 269,20 kr.


- Der har ikke været nogen nyheder fremme, men der har været en stor udenlandsk salgsordre, som har fået lov at presse aktien i et marked, som er præget af sommerferie.


- Samtidig er der pres på medicinalselskaberne i Europa generelt, og det kan også påvirke aktien, siger Mads Zink.


Uden for C20 var der fokus på Dong, da Danske Bank indledte dækning af aktien med anbefalingen "hold" og et kursmål på 295 kr. Aktien sluttede næsten uændret i 271,10 kr.


Der var også opmærksomhed på biotekselskabet Veloxis. Aktionærerne kan glæde sig over, at der ikke er brug for at hente friske penge på den korte bane, var meldingen på generalforsamlingen tirsdag. Aktien steg 10,9 pct. til 1,32 kr.


I samme sektor meddelte Bavarian Nordic, at det starter et forsøg med en vaccine mod gul feber, som dog bliver sponsoreret af en afdeling under det amerikanske sundhedsministerium. Aktien steg 3,3 pct. til 253,50 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen