Berlingske Business

Onsdagens aktier: Ambu fik stryg - Danske Bank lidt genrejsning

ambu chef
Ambus adm. direktør, Lars Marcher. Foto:

. Der var sat et udsalgsskilt i vinduet hos Ambu onsdag, efter at storaktionæren Chr. Augustinus Fabrikker solgte et stort bundt aktier med en rabat på over 10 pct. Det tog investorerne ilde op, og en aktie i Ambu faldt med 11,3 pct. til 217,40 kr.

Og det røde billede gik igen i eliteindekset C25, der faldt med 1,5 pct. til indeks 1136,8. Også i Europa var stemningen negativ, og de store børser lå ved dansk lukketid på fald på op til 1,4 pct.

Chr. Augustinus Fabrikker solgte 13,5 mio. Ambu-aktier, og for at finde købere til en så stor aktiepost var det nødvendigt at sælge til 220 kr. per aktie.

- Udlandet var markant sælgende det meste af dagen - men til sidste begyndte de at købe op. Nu har aktien jo klaret sig godt gennem en længere periode, så der er nok nogen, der har taget gevinsten hjem i dag, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Trods dagens fald er Ambu steget med 95,5 pct. i år.

DANSKE BANK FIK NY LUFT

Efter en ordentlig gang buksevand tirsdag med et kursfald på 6,2 pct. vandt Danske Bank 2,4 pct. til 181,75 kr. onsdag. Tirsdagens fald kom, efter at Financial Times skrev, at et udkast til en rapport om hvidvasksagen i bankens estiske afdeling kunne fortælle, at der på et enkelt år passerede 192 mia. kr. igennem afdelingen. Det var et langt højere beløb, end der tidligere er kommet frem.

- Jeg synes, at aktien har fået en for hård medfart i forbindelse med hvidvasksagen. Og nu skriver Jefferies også i dag, at de ikke tror, at sagen vil udløse en bøde i USA, siger Ole Kjær Jensen.

Jefferies har sat kursmålet for Danske Bank ned til 247 kr. fra 269 kr., uden at der ændres ved den positive købsanbefaling.

Også smykkeselskabet Pandora kom igennem onsdag med en fremgang på 0,8 pct. til 388,20 kr. for en aktie. Pandora har været til selskabsdag i Jyske Bank, og på den foranledning kom det frem, at der er gennemført prisforhøjelser på smykker fra selskabet.

I et notat dateret tirsdag skriver analytiker Janne Vincent Kjær, at banken vurderer, at priserne er blevet forhøjet med 10 pct. på udvalgte produkter, hvilket har en samlet effekt på cirka 2,5 pct. på omsætningen.

- Vi mangler fortsat at se effekterne af prisforhøjelserne på salget, og hvorvidt det rammer volumen, men vi ser prisstrategien som et defensivt skridt, der skal forsøge at genoprette væksten. Prisen er dog næppe en langsigtet løsning på Pandoras problemer, og vi frygter, at selskabet mister volumen, hvis Pandora bevæger sig væk fra "Affordable Luxury"-kategorien, skrev hun i analysen.

Janne Vincent Kjær påpeger, at selv om Pandora har lanceret 300 nye designvariationer i de første seks måneder af i år - blandt andet den nye Shine-kollektion - mangler man fortsat at se, at væksten i kategorien "charms" kommer igen.

Jyske Bank løftede kursmålet for aktien til 400 kr. fra 380 kr., men fastholdt den neutrale anbefaling "hold".

STØVSUGERE TIL PRIVATE PÅ VEJ UD HOS NILFISK

Blandt sidepapirerne endte Nilfisk med at stige med 1,8 pct. til 314 kr. efter fald tidligere på dagen. Selskabet fortalte om en strategisk gennemgang af forretningen for forbrugerprodukter, efter flere kvartaler hvor Nilfisk har arbejdet på at stabilisere forretningsområdet med fokus på at opretholde toplinjen og sideløbende forbedre indtjeningen, fremgik det i en meddelelse onsdag morgen.

- Det er noget, der har ligget lidt i kortene - og nu er det så blevet formelt. At aktien falder lidt skal nok ses i lyset af, at det ikke er en nyhed, og investorerne vil have noget mere konkret. Men det giver god mening at sælge forbrugerdivisionen fra, der står for omkring 10 pct. af omsætningen og koncentrere sig om business-to-business, vurderer Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler i ABG Sundal Collier.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen