Berlingske Business
17:42

Ombejlede guldfugle investerer for 26 milliarder kr.

Ny Dong Havvindmøllepark. Den første havvindmølle i Dongs nye
Christina Grumstrup Foto:

Den danske kapitalfond CIP har ramt en guldåre. En lang række danske og udenlandske pensionskasser og institutionelle investorer har skudt 26 milliarder ind til investeringer i bl.a. havvindmøller i udlandet. Der er stor efterspørgsel efter CIPs projekter, siger senior partner Christina Grumstrup.

Jakob Baruël Poulsen og hans lille superteam i Copenhagen Infrastructure Partners har mange penge at lege med på vegne af en række investorer. Lige fra PensionDanmark og PFA til Villum Fonden.

Rigtig mange penge. Nemlig 26 milliarder kr.

Der er næppe ret meget tvivl om, at det ombejlede hold på fire mænd og én kvinde, som nogen med et fortærsket ord har kaldt DONGs »guldfugle«, har ramt en guldåre i dansk erhvervsliv.

Efter at disse fem partnere og tidligere DONG-ansatte med Jacob Baruël Poulsen i spidsen skabte managementselskabet og kapitalfonden med navnet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) for nogle år siden, er der nu kommet godt gang i CIPs investeringer i vedvarende energi i udlandet.

31BUSKulminearbejder-151350.jpg

CIP er en klassisk investeringsfond, hvor managementselskabet er forpligtet til at finde gode investeringer for investorerne, så de kan få deres kapital forrentet bedste muligt.

Det, som investorerne får hos Jacob Baruël Poulsen og hans eksklusive team, er et alternativ til en obligation, altså et stabilt afkast.

»De energiprojekter, vi har investeret i på vegne af blandt andet danske pensionskasser, leverer godt. Men det bliver først om tre til fire år, at vi begynder at se store afkast fra projekterne af den investerede kapital,« siger Christina Grumstrup Sørensen, senior partner og talskvinde i CIP.

Med kapital fra PensionDanmark samt 18 andre pensionskasser og institutionelle investorer har CIP foreløbigt fået eller har tilsagn om 26 milliarder kr.

Pengene er målrettet til investeringer i havvindmøller, landmøller, biomassekraftværker og transmissionsanlæg, fortrinsvis i Nordeuropa. CIP har også et mål at investere i vedvarende energi i Nordamerika.

bb

Pengene til projekterne kommer fra to store og en mindre fond. Den første store fond, Copenhagen Infrastructure I, fik CIP først otte milliarder kr. at investere med af PensionDanmark.

Derefter indskød pensionsselskabet yderligere tre milliarder kr. i en tillægsfond, CI Artemis.

I den næste store investeringsfond, Copenhagen Infrastructure II, der blev stiftet i 2014, er der indskudt eller tilsagn på 15 milliarder kr. fra hele 19 investorer.

Ud over PensionDanmark er det bl.a. PFA, Lægernes Pensionskasse, Lærernes Pensionskasse, Pædagogernes Pensionskasse (PBU), Nordea, SEB, LB Forsinkring, Villum Fonden, Den Europæiske Investeringsbank og Oslo Pensjonsforsikring.

CIPs investeringer består både af lån og aktieopkøb. Investeringsporteføljen er foreløbig på otte projekter til langt over 10 milliarder kr.

Offshore vindmølleprojektet Beatrice i Outer Moray Firth i Skotland er den største samlede investering for CIP-fondene. De har købt en andel på 35 procent af vindmølleparken, der ventes i fuld drift i 2019.

I de forskellige projekter er CIPs kapitalfonde partnere med bl.a. danske firmaer som Siemens Windpower, Falck Renewables, B&W Vølund, Burmeister & Wain og Scandinavian Contractor, BWSC. Syv ud af otte projekter er under opførelse.

Det store spørgsmål er, hvor meget projekterne kan give fondene og dermed investorerne i afkast.

Splitbillede

Hvad regner I med i afkast på de grønne energiprojekter?

»Hvad vi har i afkast, og hvad vi forventer i afkast er en aftale mellem os og vore investorer og industrielle partnere. Det bliver ikke offentliggjort,« siger Christina Grumstrup Sørensen.

Ud over hende og Jakob Baruël Poulsen består Copenhagen Infrastructure Partners af Christian T. Skakkebæk, Rune Róin og Torben Lodberg Smed. Alle er seniorpartnere.

CIP tager afsæt i en særlig dansk kompetence inden for bæredygtig energi. Når der investeres i projekter, vil det ofte føre til danske firmaer får ordrer.

Det synes klart, at I har ramt en guldåre?

»Guldåre er et stort ord, men jeg vil nøjes med at sige, at der i udlandet, ikke mindst fra England og Tyskland, er stor efterspørgsel efter den type projekter, vi kan være med til at levere,« siger senior partner Christina Grumstrup Sørensen.

Hun peger på, at partnerne i kapitalfond-selskabet er eksperter i en særlig niche i energimarkedet. De kan noget specielt.

»Vi har fået bekræftet, at den erfaring og kompetence med etablering af kraftværker med havmølleparker og biomasse er der stor efterspørgsel efter i udlandet. Foreløbigt er vi lykkes med otte projekter, og der er den forventede fremdrift i dem. Det tegner rigtigt godt. Vores model har vist sig at være bæredygtig,« siger hun begejstret.

Pensionsselskaberne er på jagt efter grønne energiprojekter, hvor de kan investere danskernes pensionspenge.

For en uge siden indviede CIP Storbritanniens største halmfyrede kraftværk, Brigg, til 1,4 milliarder kr. indviet. 40 britiske farmere leverer halm til værket.

Jacob Baruël var hovedtaleren ved indvielsen, og Christina Grumstrup Sørensen deltog ligeledes i ceremonien.

Anlægget, der drives af CIP, er primært finansieret af PensionDanmark via CIP I og leverer lige så meget strøm, som 75.000 engelske husstande bruger om året i el.

Og Brigg er tilsyneladende ingen dårlig forretning, set med en pensionskassedirektørs øjne.

»Vi forventer et årligt afkast af den investerede kapital, der ligger over fem og under ti procent,« sagde Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark i en kommentar i forbindelse med indvielsen.

I 20 år får kraftværket oven i elprisen også indtægter fra statslige certifikater for den producerede strøm. I Storbrittannien er støtten til vedvarende energi certifikat-baseret.

Det vil sige, at de selskaber, som ønsker støtte, skal have et såkaldt ROC - Renewable Obligation Certificat. Det højeste støtte gives til offshore vindmøllefarme, mens projekter i land giver lidt mindre.

WWF Verdenssnaturfonden hævdede i tirsdags i Berlingske Business, at hovedparten af de 16 største danske pensions- og forsikringsselskaber stadig ikke tager klimaet alvorligt, og samtidig gambler med danskernes opsparinger ved fortsat at hælde penge i olie-,gas- og kulselskaber.

Men det afviser pensionsbranchen, bl.a. brancheorganisationen Forsikring & Pension og  ATP blankt.

Og det åbenbart ikke småpenge, pensionsbranchen investerer i vedvarende energi med Christina Grumstrups, Jacob Baruël Poulsens og de øvrige CIPeres hjælp.

De står med et selskab med et enormt potentiale. Foreløbigt har CIP rejst 26 milliarder kr. til tre fonde.

»Gør vi det godt, får vi lov til at åbne en ny fond,« mener Christian Grumstrup Sørensen.

Kapitalfonde egner sig ofte bedst til investorer med en meget lang investeringshorisont, f.eks. pensionsselskaber.

De tre eksisterende fonde har en levetid på 20 år. Succesen for den enkelte fond afhænger ikke mindst af fondens evne til at udvikle virksomheden, der investeres i.

Afkastet for kapitalfonde afhænger som for børsnoterede aktier rigtigt meget af udviklingen i samfundsøkonomien. Derfor kan der være store udsving i afkastet fra år til år.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen