Berlingske Business

Olie- og finansaktier bliver vinderne næste år

Billede
Olie- og finanssektoren er de to industrigrupper, der vil klare sig bedst på næste års aktiemarked. Foto:

oliesektoren og finanssektoren vil klare sig markant bedre end resten af aktiemarkedet, vurderer investeringsstrateg.

Olie- og finanssektoren er de to industrigrupper, der vil klare sig bedst på næste års aktiemarked.

Det vurderer investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen i Danske Bank over for Ritzau Finans.

Generelt tror han, at aktiemarkedet vil stige 0-5 pct. næste år, men at oliesektoren og finanssektoren vil klare sig markant bedre.

- 2017 bliver et udfordrende år. Jeg venter, at det samlede marked i 2017 stiger 0-5 pct., men at de to sektorer - olie og finans - vil gøre det mindst 5-10 pct. bedre end markedet, siger han.

MARKEDET ER UNDERVÆGTET

At Danske Bank-strategen er positiv skyldes, at flertallet i markedet ligger anderledes end hans anbefaling.

Regeringen vil give Mærsk bedre forhold

Undersøgelser af, hvordan markedsdeltagerne ligger placeret i markedet, (fundmanager surveys) viser, at der er en klar undervægt i sektorerne olie og finans.

- Jeg kan godt forstå, at markedet er negativt her og nu på banksektoren efter de problemer, der har været og er i Deutsche Bank og italienske banker, siger han, men vurderer, at bankerne kan lave et bedre afkast.

Den største mulighed er i Europa, slår han fast. Lars Skovgaard Andersen tror således ikke, at problemer i enkelte banker får lov at ramme sektoren.

- Det kan koste aktionærerne i de problemramte banker, men ikke ramme den generelle stemning i hele sektoren, siger han.

Det begrunder han med, at bankerne nu - i modsætning til tidligere - skal hjælpe sig selv og ikke kan forvente hjælp fra staterne.

- Derfor tror vi, at problemerne kan kapsles ind til problembankerne, siger han.

Kvalitetsbankerne i Norden vil klare sig godt, men de store gevinster ligger syd for Danmark, vurderer strategen og peger på den franske storbank BNP Paribas som et eksempel.

Billede

Han medgiver dog, at det ikke er en risikofri anbefaling, han kommer med.

- Der er risici, men det afspejler sig i prisen, også selv om priserne er steget, efter at krisen på Deutsche Bank toppede, siger han.

OLIESEKTOREN HAR GOD TID ENDNU

Hvad angår undervægtshistorien er den ifølge strategen endnu mere udtalt i oliesektoren.

- Det er gået lidt Uber og elbil i sektoren, siger han og vurderer, at det er blevet en udbredt historie at tro, at olie skal udfases.

Det er er han ikke uenig i, men det sker ikke lige med det samme.

- Jeg er heller ikke langsigtet positiv på oliesektoren, men lige nu er markedet for negativt, og på den korte bane kan man tjene på det, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen.

- Hvis olieprisen holder de nuværende niveauer, tror jeg på, at selskaberne i sektoren vil overraske positivt i indeværende og næste regnskabssæson, skønner han.

Han medgiver dog, at risikoen i denne sektor er højere end i finans, da et massivt prisfald - som man tidligere har set - naturligvis vil påvirke.

BEDST I CYKLEN

Med til at underbygge Dansk Bank-strategens tro på de to sektorer er også, at de historisk har vist sig at være bedst, netop der hvor markedet og økonomien lige nu befinder sig i konjunkturcyklen.

- Energisektoren har vist sig bedst forud for og efter rentestigninger. Men finanssektoren er også at finde i kategorien, der nyder godt af stigende renter, ikke mindst når der kommer en stejling af rentekurverne, oplyser strategen og uddyber:

- Når rentestigningerne kommer, er økonomien på vej op, så det er mere placeringen i cyklen end renterne, der påvirker.

Det underbygges også af, at medicinalaktierne har det dårligt, hvilket de historisk set vil have på dette tidspunkt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen