Berlingske Business

ØKs fokusering giver resultater

Det gamle hæderkronede handelsfirma, Det Østasiatiske Kompagni, er for alvor på vej ind i en ny æra.



Selskabet

fremviste så sent som torsdag i sidste uge et 2003-regnskab, der vidnede om tocifrede vækstrater i omsætningen i

lokal valuta, hvilket atter bekræftede ledelsen og investorerne i, at selskabets seneste fokuseringsstrategi er rigtig.



-

Vi har ved at fokusere ned til fire kerneforretninger vist en styrke i den forstand, at vi har kunne dedikere os fuldt ud til de udfordringer, der

ligger i hvert af områderne. Det har givet mærkbare resultater, og vi er samtidig glade for, at vi på den måde

ikke skal sprede vores opmærksomhed så meget som flere af vores store internationale konkurrenter, der sælger alt

lige fra is til sæbe, siger viceadministrerende direktør Niels Henrik Jensen fra ØK.



Det er især ØKs

visionære strategi om at blive en ledende spiller i Asien på forretningsområdet for ernæringsberigede fødevarer,

der blev meldt ud i marts 2003, som bliver betegnet som det helt rigtige valg.

Stærk position

- Der er ingen tvivl

om, at ØK har valgt at satse på et vækst-segment på vækstmarkederne i Asien, og ØK er i dag

et selskab, som står med en stærk markedsposition, forklarer aktie-analytiker Ulla Mouritsen fra Jyske Bank. Hun pointerer

imidlertid, at selskabets konkrete udmelding samtidig er et til-sagn om, at selskabets øvrige divisioner med tiden skal sælges

fra.



- Det er klart, at jo tættere vi kommer på målet om at blive førende indenfor ernæringsberigede

fødevarer, jo længere væk vil vi komme med vores øvrige forretningsområder fra kernen. Men det er

absolut ikke det samme som, at de områder er sat til salg, udtaler Niels Henrik Jensen.



I 2003 valgte ØK da således

også at foretage dispositioner, hvor der både blev solgt og tilkøbt aktiviteter i selskabets næststørste forretningsområde,

EAC Foods. Forretningsområdet fik udvidet værdikæden ved opkøb af en svinefarm, og den blev samtidig mere

fokuseret, idet divisionen frasolgte de ecuadorianske aktiviteter således, at Venezuela er det eneste tilbageværende marked

indenfor EAC Foods.

Forstærkning

Disse handlinger kan derfor sagtens ses som en forstærkning af forretningsområdet,

men i sidste ende kan det lige så vel være en manøvre for senere at kunne opnå en endnu bedre pris for forretningsområdet

til glæde for aktionærerne.



Der er dog ingen tvivl om, at ØK er et yderst velpolstret selskab, da ØK

i dag stort set er gældsfrit netto set.



Selskabets likvider kan således næsten indfri hele den kortfristede

gæld, og dermed er ØK kommet lang siden slut ningen af 1980-erne, hvor det var stærkt tyndet af gældsforpligtelserne.



-

Med det kapitalberedskab som ØK besidder, har de gode muligheder for fortsat at foretage de dispositioner, som er nødvendige

for at forfølge deres seneste strategi. Det er blot et spørgsmål om, hvornår de rigtige emner med de rigtige

synergier åbner sig for selskabet, siger aktieanalytiker Bjørn Schwarz fra Sydbank.

Ikke optimalt

Et gældsfrit

selskab er ØKs ledelse da godt klar over ikke er lig den optimale kapitalstruktur, ligesom investorerne også gerne vil

have en lidt mere præcis afklaring på, hvor meget kapital selskabet egentlig har brug for til at forfølge vækststrategien.



-

Vi investerer fortsat for at udvikle og udbygge vores markedsposition på væsentlige markeder som Kina, Indien, Thailand

og Filippinerne, men vi er også klar til at returnere noget kapital til vores aktionærer, såfremt vi ikke finder

nogle profitable investeringsmuligheder indenfor vores forretningsområder, fortæller viceadm. direktør Niels Henrik

Jensen fra ØK. Investorerne skal dermed ikke købe ØK-aktier i forhåbningen om, at der bliver udloddet noget

ekstra ordinært stort udbytte i den nærmeste fremtid, da mulighederne langt fra er udtømte.



ØK anvender

endvidere store summer på markedsføring, således at selskabets mærker kan positioneres til større

markedsandele, men der skal bare små fejltrin indenfor fødevaresikkerheden til, før der må startes forfra.

Det skyldes, at selskabets store børneernæringsområde er særdeles følsomt. Det kostede således

ØK dyrt, da en af selskabets underleverandører i Thailand tabte smørolie i noget mælkepulver i juli 2002,

selvom det viste sig, at det var ganske ufarligt.

Altid en risiko

- Der vil altid være en risiko ved at udlicitere,

men ØK var utrolig hurtig til at reagere, og de lagde straks en ny strategi for en relancering på markedet i Thailand.

Det har selvfølgelig betydet øgede omkostninger, men allerede efter ni måneder var ØK tilbage på

sporet, påpeger Ulla Mouritsen fra Jyske Bank. Episoden har som en naturlig konsekvens givet anledning til, at ØK har

strammet kvalitetskontrollen yderligere hos dets underleverandører, ligesom selskabet netop nu har anlagt erstatningssag mod

Arla for produktionsfejlen.

Aggressiv spiller

Men i 2004 vil ØK fortsat være en aggressiv spiller, som er på

udkig efter nye investeringsmuligheder indenfor berigede fødevarer også mere generelt. Der forventes fortsat høje

vækstrater i forretningsområderne i lokal valuta, og ØK vil fortsat satse udelukkende på Asien.



- Der

er ingen grund til, at ØK skulle brede sig til andre kontinenter som f.eks. Europa, hvor de ikke har samme markedskendskab,

og hvor der ikke er nogen vækst, slutter Ulla Mouritsen.



Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen