Berlingske Business

Økonom: Grundpillen i amerikanske økonomi undermineres

Selve grundpillen i den amerikanske økonomi er ved at blive undermineret. Det vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken oven på friske tal for det amerikansk detailsalg i december. Det viste et fald på 2,7 pct. i salget i forhold til måneden før og ses der bort fra bilsalget, var faldet på 3,1 pct. eller det største fald på en enkelt måned nogen sinde.

- Det illustrerer tydeligt, at forbrugerne holdt sig markant tilbage i julehandlen, påpeger Jes Asmussen og peger på, at der var ventet et fald i detailsalget på 1,2 pct. Samtidig var der tale om en markant nedrevision af detailsalget fra måneden før (fra -1,8 pct. til -2,1 pct.), hvilket gør billedet endnu mere dystert.

- Vi havde håbet på, at vi kunne observere en eller anden form for modstandskraft hos de hårdt trængte amerikanske forbrugere. Det kunne vi så desværre ikke, og detailsalget udviklede sig således langt værre end frygtet, lyder det fra økonomen, der mener, at nedgangen i privatforbruget er en klar indikation af, at amerikanske økonomi har bevæget sig ind i 2009 på et meget dystert grundlag.

- Selv om vi fortsat knytter vores forhåbninger til, at finanspolitiske hjælpepakker kan være med til at begrænse recessionen fra at blive til en decideret depression, så er vi stadig meget tilbageholdende med at konkludere, at der er udsigt til muligheden for et selvbærende økonomisk opsving i den amerikanske økonomi, hvor en korrektion i den meget lave opsparingskvote uvilkårligt vil følge i kølvandet på de massive formuetab, skriver Jes Asmussen.

Han mener, at fokus i husholdningerne vil være på konsolidering og nedbringelse af gæld - et fokus, som forstærkes af forværringen på arbejdsmarkedet, og lægger en markant dæmper på privatforbruget i de kommende år.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen