Berlingske Business

Obligationer: Sidelæns handel mens Trumps trusler evalueredes

. De amerikanske obligationsrenter bevægede sig sidelæns onsdag, hvor investorerne fortsatte med at prøver at finde hoved og hale på seriøsiteten af præsident Donald Trumps trusler om handelskrig.

Onsdag lukkede den toneangivende tiårige amerikanske T-bond med en rente på 2,88 pct. på markedet i New York. Det var tæt på uændret i forhold til slutniveauet dagen før.

Torsdag morgen fortsætter den afventende handel, mens investorerne ser frem mod det pengepolitiske møde i Den europæiske Centralbank og fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Renten på T-bonden handles uændret i knap 2,88 pct. på markedet i Tokyo.

Onsdag afvejede investorer risiciene, efter at Gary Cohn, der var øverste økonomiske rådgiver for præsident Trump, tabte kampen mod Trumps planer om at pålægge importtold for stål og aluminium.

- Bekymringen går for det første på en handelskrig, og for det andet på at Gary Cohn har været hovedmand bag de økonomiske beslutninger, der er taget over det seneste år, siger rentestrateg Justin Lederer fra Cantor Fitzgerald i New York til Reuters.

Udsigten til handelskrig blev understreget af USA's handelsunderskud, der voksede til det højeste niveau i mere end ni år i januar, især drevet af et kraftigt voksende handelsminus over for Kina.

Der var også renterelevante data for arbejdsmarkedet, hvor ADP's beskæftigelsesrapport over det private jobmarked viste en stigning på 235.000 job i februar.

Økonomerne havde ventet en stigning på 200.000 job, og stigningen ses som indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.

- Det kan øge forventningen til jobrapporten på fredag på grund af de stigende lønninger, vi så i den seneste (rapport), siger markedsstrateg Lou Brien fra DRW Trading i Chicago til Reuters.

VIGTIGE OFFENTLIGGØRELSER

Statistisk er resten af ugen centreret om fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport.

Fokus er på jobskabelsen uden for landbruget, arbejdsløsheden og ikke mindst lønningerne, der var den helt store overraskelse i den seneste rapport, og som gav anledning til voldsomme sving i både aktie- og obligationsmarkedet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen