Berlingske Business

Obligationer: Renten uændret - Federal Reserve-taler i vente

564998512.jpg

Den lange rente på det danske obligationsmarked handles uændret fra morgenstunden. Den toneangivende tiårige danske statsobligation handles med en rente på 0,55 pct.

Investorerne har fået et skuffende tal fra Tyskland, hvor fabriksordrer faldt 0,9 pct. i marts, mens der var ventet en stigning på 0,5 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

Investorerne kan også handle på bagkant af den amerikanske jobrapport fra fredag, som ifølge Mathias Rømer Sproegel var en smule svag trods et solidt fald i arbejdsløsheden samt en opjustering af opgørelsen fra marts i forhold til jobvæksten.

Men der er ikke nøgletal af betydning resten af mandagen.

Den lange amerikanske rente endte fredag, som den sluttede torsdag, i 2,95 pct., hvilket var et enkelt basispoint højere, end da de danske obligationshandlere gik hjem. Den korte 2-årige rente tikkede derimod 2 basispoint op i 2,50 pct.

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation endte med en stigning på 2 basispoint i 0,55 pct. i forhold til torsdagens lukkeniveau.

FLERE FED-TALER

Senere på dagen kan investorerne se frem til adskillige taler fra chefer for den amerikanske central bank, Fed.

Når klokken slår 14.25 går Raphael W. Bostic, chef for Federal Reserve i Atlanta, på talerstolen.

Sydbank vil især holde øje med, hvordan medlemmernes ordlyd i forhold til inflationen er.

- Vores fortolkning af ordet "symmetrisk" er, at Fed vil tillade, at inflationen i de kommende måneder skyder en smule over 2 pct. uden Fed vil hæve renten mere, end de gradvise renteforhøjelser Fed hidtil har signaleret, siger makroanalytikeren.

I sidste uge var der rentemøde i Fed, hvor banken fik indføjet, at inflationsmålet er "symmetrisk", og derved åbnede Fed op for, at inflationen altså kan ligge på begge sider af 2-tallet.

Tallet fra industriproduktionen i marts i Danmark er også kommet. Det viste et fald på 0,4 pct., det viser tallet fra Danmarks Statistik.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen