Berlingske Business

Obligationer: Reduceret risikoappetit og rentefald

349461494.jpg
Usikkerhed præger de finansielle markeder fredag, hvor der blandt andet er fokus på Tyrkiet, hvis valuta nærmest kollapsede fredag morgen og ved middagstid ligger næsten 7 pct. svækket mod dollar.

Usikkerhed præger de finansielle markeder fredag, hvor der blandt andet er fokus på Tyrkiet, hvis valuta nærmest kollapsede fredag morgen og ved middagstid ligger næsten 7 pct. svækket mod dollar.

Investorerne er bekymrede for, at de tyrkiske problemer kan smitte af på andre markeder, herunder på europæiske banker - og økonomier - som følge af deres eksponering mod landet.

Usikkerheden giver sig udslag i en reduceret risikoappetit hos investorerne, som sælger fra i aktier og kanaliserer midler over i de mere sikre statspapirer - herunder i tyske, franske, svenske og danske statspapirer.

»Drivkraften bag faldet (i den tyrkiske valuta, red) er usikkerhed i markedet om, hvorvidt Tyrkiet og USA kan finde en løsning på deres diplomatiske genvordigheder,« skriver chefanalytiker Jakob Ekholdt Christensen fra Danske Bank i en kommentar.

Da mange tyrkiske virksomheder og husholdninger har optaget lån i udenlandsk valuta kan liraens fald ifølge chefanalytikeren føre til en alvorlig bankkrise i Tyrkiet.

EN OND SPIRAL

»Det er i høj grad også det, investorerne er nervøse for, og som får dem til at trække sig ud af Tyrkiet. Derved er landet ved at blive fanget i en ond fælde, hvor faldet i valutaen fører til yderligere fald osv.,« skriver han.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation fredag middag i 0,30 pct., hvilket er uændret i forhold til åbningsniveauet, men 5 basispoint lavere end torsdagens lukkeniveau.

På nøgletalsfronten retter fokus sig mod eftermiddagens tal for den amerikanske kerneinflation. Den gennemsnitlige annualiserede inflation i USA har i 2018 ligget på 2,3 pct., noterer Sydbank.

»Det er over den amerikanske forbundsbanks (Feds) inflationsmålsætning på 2 pct., hvilket vil anspore Fed til at fortsætte med at hæve renten gradvist i de kommende kvartaler,« skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Ifølge Bloomberg News venter analytikerne en kerneinflation i dagens opgørelse på uændret 2,3 pct. i annualiserede tal.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen