Berlingske Business

Obligationer kl. 12.00: Kursfald vendt til plus

De danske obligationskurser oplever moderate udsving efter en serie dårlige nøgletal fra Japan og USA. De svage nøgletal bør trække renterne lavere, men i modsat retning trækker udsigterne til et overudbud af statsobligationer, da en række lande skal finansiere de økonomiske hjælpepakker ved at udstede obligationer.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, er ligger over middag 0,11 point højere i kurs 100,97 med en effektiv rente på 3,89 pct. Blandt realkreditobligationerne ligger 4-35'erne 0,37 point lavere i kurs 89,08 med en effektiv rente på 5,21 pct.

- Vi har set, at rentespændet mellem de danske statsobligationer og realer er udvidet. Og den tendens har også præget udviklingen mellem de tyske og danske statsobligationer, da renterne fra randområderne er steget lidt ekstra, siger seniorrådgiver Carsten M. Skødeberg fra Jyske Bank.

Forbrugerprisestimatet for eurozonen i januar viste ved formiddagstid en stigning på 1,1 efter en stigning på 1,6 pct. i december. Analytikerne havde ventet en stigning på 1,4 pct. Arbejdsløsheden i december steg til 8,0 pct. fra 7,8 pct. i november. Analytikerestimatet lød på 7,9 pct.

Investorerne har fået en serie svage nøgletal fra USA og Japan, men det er alligevel blevet til rentestigninger, hvilket har afsæt i frygten for et overudbud af obligationer til finansieringen af hjælpepakkerne.

- Det er spekulationerne om et øget udbud, som præger markederne. Samtidig er der lidt spekulationer om den amerikanske centralbanks opkøb af lange obligationer efter onsdagens FOMC-møde, siger Carsten M. Skødeberg, og seniorrådgiveren bemærker, at han vil holde et skarpt øje med aktiemarkederne, som på det seneste har haft en stor påvirkning på obligationsmarkedet.

Kl. 14.30 offentliggøres den amerikanske BNP-opgørelse for fjerde kvartal, som ventes at vise et ekstremt fald på 5,5 pct., målt på kvartalsvis basis efter faldet på 0,5 pct. i tredje kvartal. Opgørelsen indeholder også inflationsindikatoren PCE, og den kan få lidt ekstra opmærksomhed, efter at frygten for deflation er øget betydeligt.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen