Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Obligationer: Investorerne søger væk fra aktier

Der er ikke den store risikolyst på finansmarkederne fra ugens start, så investorerne lader til at søge mod de lidt mere sikre papirer, hvilket betyder rentefald for de danske statsobligationer.

Ved 11.40-tiden ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2025 i 0,24 pct., hvilket er et fald på omkring 2 basispoint i forhold til lukkeniveauet fredag.

Rundt i Europa er billedet nogenlunde det samme i de lande, der normalt plejer at følge udviklingen i Danmark. Der er således rentefald i niveauet 0-2 basispoint i lande som Tyskland, Sverige, Holland og Schweiz.

Derimod er der, som så mange gange før, en lidt anden retning i Sydeuropa, hvor renterne i Italien, Spanien og Portugal stiger 2-4 basispoint i mandagens handel.

I Grækenland stiger renten på det tiårige papir 15 basispoint oven på fredagens møde i eurogruppen i Riga fredag, hvor der ikke kom afgørende afklaring omkring Grækenland. Bevægelser i den størrelsesorden har dog været hverdag gennem de seneste mange måneder, hvor situationen omkring den græske deltagelse i eurosamarbejdet har været usikker.

Ifølge Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i investeringsbanken Carnegie, er der dog en smule fremgang at spore, fordi eurogruppen nu går direkte til premierminister Alexis Tsipras og uden om finansminister Yanis Varoufakis, hvilket kan være med til at sætte gang i reformerne i Grækenland, da den græske finansminister ifølge flere iagttagere forhaler processen.

Der er ingen nøgletal på programmet mandag, men investorerne vil muligvis holde lidt øje med, hvad der bliver sagt, når næstformanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Vitor Constancio, i løbet af eftermiddagen taler i Bruxelles.

Tirsdag vil der være tal for forbrugertilliden i USA i april, mens onsdagen byder på den første opgørelse af BNP-væksten i første kvartal. Senere samme dag kommer der en rentemeddelelse i forlængelse af mødet i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen