Berlingske Business
11:27Pandora-bossen taler aktien op 

Obligationer: Græsk drama sender renterne ned

Der er udsigt til store rentefald på obligationsmarkederne mandag.

Der er udsigt til store rentefald på obligationsmarkederne mandag, efter at situationen omkring Grækenland er blevet ekstra tilspidset hen over weekenden, hvor der dels er blevet udskrevet folkeafstemning og indført kapitalkontrol i det sydeuropæiske land.

Grækernes premierminister, Alexis Tsipras, udskrev højst overraskende en folkeafstemning natten til lørdag, der skal afholdes søndag den 5. juli.

Her skal det græske folk afgøre, om de vil forkaste eller acceptere de internationale långiveres reformforslag, som skal hjælpe Grækenland tilbage på ret køl. Den beslutning satte alle igangværende forhandlinger om en aftale på standby, og fra flere sider er Tsipras' beslutning blevet mødt med hovedrysten.

Grækenland står samtidig i en meget vanskelig situation, da landet tirsdag skal betale et afdrag på omkring 1,5 mia. euro til Den Internationale Valutafond, IMF, hvilket er samme dag, som landets nuværende hjælpeprogram slutter.

Ifølge Nordea vil en eventuel misligholdelse af gælden dog ikke betyde, at Grækenland bliver erklæret konkurs i første omgang.

- De internationale ratingbureauer har allerede været ude og sige, at de ikke betragter en eventuel manglende betaling til IMF som en kreditevent, og dermed vil Grækenland heller ikke bliver erklæret konkurs, hvis ikke de honorer deres betaling forpligtelser på tirsdag, skriver seniorstrateg Tine Choi Danielsen i en kommentar til weekendens nyheder.

Den usikre situation betyder også, at grækerne hen over weekenden har stået i kø ved bankernes hæveautomater, hvor der er blevet hævet eurosedler i en lind strøm, da et eventuelt græsk exit fra eurozonen vil betyde en ny valuta, som formentlig vil blive devalueret væsentligt i forhold euro.

Køerne ved de græske banker har fået Grækenland til at indføre såkaldt kapitalkontrol for at sikre, at bankerne ikke bliver tømt for penge. Det betyder i praksis, at landets banker holder lukket frem til næste mandag, mens det samtidig maksimalt er muligt at hæve 60 euro - omkring 450 kr. - om dagen i hæveautomaterne.

Den meget usikre situation omkring Grækenland kommer til at sætte sit tydelige præg på mandagens handel på de finansielle markeder, hvor investorerne vil søge væk fra aktier og over i de mere sikre aktiver.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation, den såkaldte T-bond, er faldet op mod 15 basispoint i mandagens handel i Asien, og hvis det skal afspejle udviklingen herhjemme, er der lagt op til store rentefald.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2025 til 1,14 pct., hvilket var en stigning på 7 basispoint i forhold til torsdagens lukkeniveau, men der er altså udsigt til den modsatte udvikling mandag.

På nøgletalsfronten kommer der i løbet af mandagen en stribe tillidsindikatorer fra eurozonen og et enkelt nøgletal fra USA i form af igangværende bolighandler.

Disse tal ventes dog at glide lidt i baggrunden, hvorimod nyt fra centrale aktører omkring den græske situation derimod vil kunne påvirke markederne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen