Berlingske Business

Obl. kl. 12.05: Uensartet efter stemningsskift

Det danske obligationsmarked ligger tirsdag middag uensartet, efter at statsobligationerne er vendt rundt til kursfremgang. Den øgede efterspørgsel kommer trods bekymringerne for overudbud af europæiske statsobligationer i forbindelse med regeringsauktioner i denne uge. Det tyske Ifo-barometer overraskede med en stigning i december, da der var ventet et fald. Fokus er nu rettet mod offentliggørelsen af den amerikanske forbrugertillid i eftermiddag.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2017, ligger tirsdag middag 0,36 point højere i kurs 102,10 med en effektiv rente på 3,72 pct. Blandt realkreditobligationerne ligger 4-35'erne 0,20 point lavere i kurs 89,30 med en effektiv rente på 5,18 pct.

- Udbudspresset er blot et element i denne regeringskrise, og kursfaldene på obligationsmarkedet er mere et udtryk for tvivl frem for noget andet, siger obligationsstrateg Christoph Rieger hos Dresdner Kleinwort til Bloomberg News. Markedsdeltagerne afventer størrelsen på auktioner i Italien, Belgien og Holland, bemærker strategen.

Tirsdag formiddag blev det tyske Ifo-erhvervstillidsbarometer offentliggjort og overraskede med en stigning til 83,0 i december sammenlignet med 82,7 måneden forinden. Analytikerne havde ventet et fald til 81,0 i december.

- Stigningen i Ifo-barometeret er et lille tegn på håb, men er ikke nødvendigvis et tegn på, at der værste er overstået, siger cheføkonom Holger Schmieding hos Bank of America til Bloomberg News. Fremtidsudsigterne ser fortsat svage ud og BNP-væksten vil falde betydeligt i første og andet kvartal i år, vurderer cheføkonomen.

I eftermiddag er fokus rettet mod offentliggørelsen af den amerikanske forbrugertillid fra Conference Board for januar. Økonomerne venter en mindre fremgang til 39,0 sammenlignet med 38,0 måneden forinden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen