Berlingske Business

Nye rekorder på Wall Street efter fine regnskaber

US-STOCKS-NYSE-FILES
De amerikanske aktier har haft medvind, siden Ben Bernanke onsdag annoncerede, at Federal Reserves kvantitative lempelser vil fortsætte uændret i endnu noget tid. Foto:

USA's aktieindeks slog fredag rekorder på trods af, at tal for den amerikanske forbrugertillid ikke helt levede op til analytikernes forventninger.

Dow Jones Industrial Average gik på weekend i rekordniveauet 15464,3 efter en marginal stigning på 0,02 pct., det brede S&P 500-indeks steg godt 0,3 pct. til 1680,19, hvilket også er ny rekord, mens teknologitunge Nasdaq endte med et plus på 0,6 pct. i niveauet 3600,08.

De amerikanske aktier har haft medvind, siden Ben Bernanke onsdag annoncerede, at Federal Reserves kvantitative lempelser vil fortsætte uændret i endnu noget tid. Dow Jones-indekset steg 2,2 pct. i sidste uge, mens S&P 500 steg 3 pct., og Nasdaq steg 3,5 pct.

Mandag begyndte regnskabssæsonen traditionen tro med aluminiumsgiganten Alcoa, og fredag fulgte både Wells Fargo og JPMorgan op med overskud i andet kvartal, der oversteg analytikernes forventninger.

For Wells Fargos vedkommende blev overskuddet på 5,52 mia. dollar - eller 98 cent per aktie. Ifølge Bloomberg News var der ventet et overskud på 93 cent per aktie. Wells Fargo-aktien steg 1,8 pct. til 42,63 dollar.

JPMorgan overraskede ligeledes positivt i forhold til analytikernes forventninger med en indtjening per aktie på 1,60 dollar, hvor der ifølge Bloomberg News var ventet et overskud per aktie på 1,45 dollar. Toplinjen skuffede dog en smule, og JPM-aktien faldt med 0,3 pct. til 54,97 dollar.

Fragtfirmaet United Parcel Service faldt til gengæld næsten 6 pct., da transportselskabet nedjusterede forventningerne til overskuddet for hele 2013 i forbindelse med regnskabet for andet kvartal. Aktierne i Boeing faldt godt 4,7 pct. i fredagens handel efter meddelelsen om en brand i et af selskabets problembørn, Dreamlineren, i Heathrow-lufthavnen i London.

Fra nøgletalsfronten var der skuffende nyt fra University of Michigans foreløbige tillidsindeks, der faldt til 83,9 i juli fra 84,1 måneden før. Der var ventet en stigning til 84,7 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen